![Torsk sprødbagt med salsa](/images/show_images/2016/4/clip_1461013571689.png)
Hvid fisk betyder sund, mager mad. Her præsenterer vi en
delikat, farvestrålende og elegant version. God appetit! • Tamarillos indeholder mange fibre.
• Fisk indeholder meget niacin, som gør at kroppen kan
udnytte energien.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner
# Råvarer til Sprødbagt torsk med salsa
4 torskefileter a ca. 185 g
2 forårsløg
1 fed hvidløg
2½ dl rasp
1 dl hakket persille
2 tsk olie + olie til fadet
1 tsk sort peber
SALSA:
2 tamarillos eller 2 almindelige tomater
2 forårsløg
2 tsk olie
2 tsk friskpresset citronsaft
* Fremgangsmåde:
1 Sæt ovnen på 200 °C.
Smør et ovnfast fad med olie.
Fjern eventuelle ben fra fiskefileterne.
Skyl forårsløgene og skær dem i ringe. Pil hvidløget.
2 Kør rasp, persille, hvidløg, forårsløg, olie og peber i en
blender eller foodprocessor, til blandingen har en ensartet og grov konsistens.
3 Læg fiskefileterne i det smurte fad.
Læg raspblandingen i et jævnt lag ovenpå fisken.
Steg i ovnen, til fisken er færdig, ca. 15 min.
4 Skræl tamarillos og hak dem fint.
Hak forårsløgene fint.
Bland tamarillos og forårsløg med olie og citron og lad det
stå og trække.
5 Anret fisken på varme tallerkener og server salsaen ved
siden af
Tips & råd
![Torsk sprødbagt med salsa](/images/show_images/2016/4/clip_1461013571692.png)
Skær toppen af tamarillosen og skræl den forsigtigt med en
kartoffelskræller.
Frugten giver pletter på huden så anvend gerne
plasthandsker.
![Torsk sprødbagt med salsa](/images/show_images/2016/4/clip_1461013571695.png)
Fisken er færdig når du kan skille fiskens forskellige lag
fra hinanden.
Fisken skal også være mælkehvid i farven, når den er helt
klar.
PR. PORTION: Energi: Kcal 320 = kJ 1344
Kulhydrat 26 g Protein 36 g Fedt 8 g (23%) Fibre 3 g