Næsten alle elsker indbagte retter på grund af modsætningsforholdet mellem en knasende sprød skorpe og et saftigt og ofte overraskende fyld. Denne ret er en sikker succes, som er let og hurtig at lave, da den kun kræver et minimalt forarbejde; ingredienserne skal bare pakkes ind og bages i ovnen.
Server retten som en middags ret eller en frokostret, eller lav den i en lidt mindre udgave som forret.
1 æg
lidt vand
2 lag fillodej (80 g i alt)
75 g rucola
200 g pillede rejer
evt. citron og dild som pynt
Dressing:
100 g hytteost 4,5%
½ tsk sennep
1 bundt dild
saft af ¼ citron
salt og peber
Ovnen tændes på 200°C.
Ægget piskes med lidt vand til en æggemasse, som senere skal anvendes til pensling af fillodejen.
Derefter laves en syrlig og kraftigtsmagende dressing af hytteost, sennep, hakket dild, citronsaft og salt og peber.
2 lag fillodej lægges ud på et bord og klippes over på midten.
På hvert stykke dej lægges en lille håndfuld rucola, en skefuld dressing, halvdelen af rejerne og derpå yderligere en skefuld dressing
Kanterne på dejen pensles med æggemasse og foldes omkring fyldet som en julegave, hvorefter overfladen pensles.
Pakkerne bages i den forvarmede ovn i 20 min. og serveres med en grøn og farvestrålende salat.
Tips: fillodej er en papirtynd græsk dej med et minimum af fedt.
På grund af den ringe tykkelse vil dejen udtørre på et par min., hvis man ikke anvender den, så snart den foldes ud på bordet. Bruger man den ikke med det samme, kan man lægge et fugtigt viskestykke over eller pakke den ind i en plasticpose.
Til indbagte retter anbefaler jeg, at der afhængig af årstiden serveres en salat eller nogle grønsager, evt. med en dressing eller sovs.
Næringsberegning pr. person. Kostfiber: 2,7 g