Dette er et forsøg på at genskabe en nydelig konditorkage som en af bagerne i Trondheim sælger - de kalder den Baselkage.
Bund:
150 g valnødder
3 æg
2 dl sukker
½ tsk bagepulver
Pærefromage:
5 dl piskefløde
1 pære på dåse
2 tsk vaniljesukker
2 spsk cognac
8 blade husblas
Spejl (dette er ikke nødvendig, men ser lækkert ud):
1 blad husblas
Knapt ½ dl af saften fra dåsepærene
Knapt ½ dl appelsinjuice
Bund:
Hak nøddene. Rør æg, sukker og bagepulver sammen så det bliver let og luftig. Rør forsigtigt nødderne. Put dejen i en springform og bag på 175°C i 40 minutter. Afkøl bunden lidt, tag den ud af formen og læg den over på et kagefad.
Pærefromage:
Læg gelatinen i blød i koldt vand. Gem 2-3 pæne halve pærer til pynt senere. Mos resten af pærene sammen med ½ dl saften fra dåsen. Rør cognacen i pæremosen. Smelt gelatinen i ½ dl kogende vand. Pisk fløden stiv med vaniljesukker. Rør gelatinen i pæremosen. Bland forsigtigt cremen med pæremosen. Læg cremeblandingen over nøddebunden og sæt den koldt. Efter 30 min., pynt med pæreskiver, læg evt. spejl på,(se nedenfor) og sæt den så koldt igen i mindst en time
Spejl:
Blød gelatinen. Kør juice og pæresaft gjennem et kaffefilter. Kog op og smelt gelatinen i saften. Afkøl og dryp blandingen forsigtigt over fromagen, efter du har pyntet med pæreskiver.
Nydes med nybrygget kaffe fra fx. Lavazza...