1 pakke frossen butterdej
50 g gær
2 dl vand
500 g hvedemel
85 g frisk flødeost
2 æg
2 spsk olie
Lad butterdejen tø op.
Rør gæren ud i håndvarmt vand.
Lad det stå, til det skummer.
Hæld hvedemel og salt op i en skål.
Mos flødeosten i en mindre skål og pisk et æg samt olien i.
Hæld det over melet sammen med gæren.
Ælt dejen til den er blank.
Lad den hæve til dobbelt størrelse i en smurt ren skål med smurt husholdningsfolie over i en times tid.
Slå dejen ned og ælt den igennem.
Læg butterdejspladerne tæt og pak dem over hvedebrødsdejen.
Ælt det grundigt sammen.
Rul dejen ud 3-4 gange og pak den sammen.
Form et aflangt brød, der lægges på bagepapir og hæver en halv time (dækket med film).
Klip dybe indsnit i dejen med en saks og lad brødet hæve endnu 30 minutter.
Smør det med pisket æg.
Bages i en varm ovn ved 220°C i 25 minutter.
Skru ned til 200°C og lad brødet bage 25 minutter til.
Lad det køle af på bageristen.
Variation:
Rosinbrød bages efter opskriften, men ælt 50 g rosiner i sammen med butterdejen.
Smør brødet med æg efter 25 minutter bagning.
Drys med perlemelis og bag 25 minutter til.