En af de typer gærbagværk, som er blevet kageagtig ved tilsætning af sukker og korender. Brunsviger tilberedes og bages på mange måder, alt efter landsdelene.
50 g smør
2 dl mælk
25 g gær
½ tsk groft salt
2 spsk sukker
275 g hvedemel (ca. 4 ½ dl)
Fyld:
100 g smør
100 g farin
2 spsk sirup
50 g korender
Smelt fedtstoffet og tilsæt mælken, lad det blive fingervarmt.
Opløs gæren heri og tilsæt salt og sukker.
Bland melet i lidt efter lidt, til dejen hat en passende konsistens - den skal være let og smidig.
Ælt dejen godt og sæt den herefter til hævning tildækket på et lunt sted.
Rul dejen ud og kom den i en smurt bradepande 20 x 30 cm.
Kom smør, farin og sirup i en gryde og kog det let sammen.
Kom blandingen over dejen og drys med korender.
Lad dejen efterhæve 15 minutter.
Bag brunsvigeren i 15-20 minutter ved 200°C.
Kagen skæres i firkanter, før dert serveres.