Både kyllingekødet og linserne er krydret med en spændende
blanding af tørrede krydderier, citronskal og chili. Tilbered evt. lidt ekstra
kylling og brug i en frokostsalat med nudler.
Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 20 min. 2 personer. Er du
alene så halver portionen.
#
2 kyllingebryst
1 tsk hel spidskommen
1 tsk fennikelfrø
½ tsk hel koriander
1 økologisk citron
½ frisk rød chili
100 g Puy linser (grønne linser)
250 g gulerødder
250 g blomkål eller broccoli
1 spsk citronsaft
2 spsk olie
frisk koriander eller persille
salt og peber
*
Rist de tørre krydderier på en tør varm pande et øjeblik og
knus dem derefter i en morter eller krydderikværn.
Bland dem med fintrevet citronskal, finthakket chili (uden
frø og mellemvægge) og ½ tsk havsalt.
Gnid halvdelen ind i kødet.
Kog linserne i letsaltet vand ca. 20 min.
Skræl gulerødderne og skær dem i terninger eller skiver.
Rens blomkål eller broccoli og del dem i små buketter.
Vend grønsagerne i linserne og kog videre ca. 5 min. til
linser og grønsager er møre.
Dryp af i en sigte.
Pisk citronsaft sammen med 1 spsk olie, resten af
krydderiblandingen, salt og peber.
Vend linser og grønsager i.
Steg kyllingebrysterne på en varm pande med olie ca. 7 min.
på hver side.
Server med linsesalaten og grønt drys.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin