Dorade er en meget delikat og lækker fisk, der i Sydeuropa
betragtes som en delikatesse. Det forstår jeg udmærket godt, efter jeg for første
gang fik købt et par ved en af de lokale fiskepushere.
Doradens smag overraskede virkelig meget, da dens kød af magert. Den havde en
meget genkendelig smag af grillet makrel, og kødet var meget saftigt og mørt.
Forberedelsestid 10 minutter. Tilberedningstid 8 minutter. Samlet
tid 18 minutter. Personer 2.
Grillet Dorade
# Ingredienser
2 hele dorader
½ økologisk citron
1 bundt dild
1 fennikel
salt og peber
*
Sådan gør du
Rens doraderne indvendig i rindende vand for evt.
blodrester.
Med en kniv skrabes resterne af skællene af doraderne.
Skyl dem og tør dem dernæst grundigt.
Salt dem ind- og udvendig.
Skær 3 lommer i skindet på hver side af doraden.
Skær citronen i meget tynde skiver, som halveres og kommes i
lommen sammen med dild.
Kom ½ fennikel i hver dorades indre.
Smør doraderne med neutral olie.
Smør ligeledes grillristen.
Grill dem direkte (over kullene eller brænderen) i 1–2
minutter på hver side.
Læg dem dernæst indirekte (ikke over kullene eller
brænderen) i ca. 5 minutter.
Med en kødnål tjekkes de om de er klar. Stik en kødnål ned i
kødet, og læg den dernæst på læben. Er kødnålen varm er de færdige. Er den til
gengæld brændende varm har de fået rigeligt.
Server evt. med fyldte squash.