Det er lidt et hyggeligt arbejde at gøre svampe i stand, man
kan være flere om det, og det er hele arbejdet værd, det er ingen i tvivl om,
når man sidder og nyder måltidet.
Servering til 4 personer. 30 min.
# Ingredienser
400 g kantareller
400 g pasta
1 bundt persille
1 spsk olie
2 spsk smør
1 dl piskefløde
lidt salt og peber
* Tilberedning
1. Rens kantarellerne ved at komme dem i et dørslag og ryste
svampene, eller hvis du har en salatslynge, kommer du svampene i kurven og
ryster først, hvorefter du kører en tur i slyngen med svampene.
Herefter gås de efter med en lille pensel, for at børste
det sidste skovbund fra.
Skyl endelig ikke svampene, da de vil suge vand til sig.
2. Kog pastaen efter emballagens anvisning i rigeligt vand
og tilpas saltet.
Til disse 400 g her: 4 liter vand og 4 tsk salt.
Kog uden låg, til pastaen er al dente, det vil sige, at den
har bid -
Altså kogt tilpas, men ikke kogt ud.
3. Skyl og slyng persillen tør og nip den.
4. Kom olien på en stor slip-let pande, når den er varm
kommes smør på, og når det er bruset af kommes svampene på.
Steg dem i ca. 3 minutter – hold dem i gang på panden, så de
vendes.
5. Hæld fløden ved og lad den koge op omkring svampene og
creme dem.
6. Hæld vandet fra pastaen og kom den tilbage i gryden.
Hvis den pande du bruger er stor, kan du gøre det omvendt og
hælde den veldrænede pasta over til svampene og blande det på panden.
7. Vend svampene, persillen og friskkværnet peber i pastaen
og anret det i dybe tallerkener.
Energifor./ pers 577 kcal. Protein 16.1 g. Kulhydrater 84.3
g. Fedt 21.5 g. Fedtenergi 33 %