Spid din oksetyksteg. Møre oksespid lavet af magert oksetyksteg,
med en skøn blanding af peberfrugt, tomat, løg og en dressing af tomat og
oregano. Serveret med en lækker salat og groft brød.
Til 4 personer
Tilberedningstid: ca. ½ time
#
500 g oksetyksteg
1 stor peberfrugt, grøn eller rød
2 store tomater
2 store løg
4 laurbærblade
peber fra kværn
1 ds (85 g) tomatpuré
1 dl olie
1 tsk oregano
hvidløgssalt
*
1. Skær kødet i store terninger.
Rens peberfrugten og skær frugtkødet i store stykker (mindst
8).
Skær tomaterne i kvarte og del løgene i tykke blade.
Bræk laurbærbladene en gang over.
2. Sæt kød og grønsager skiftevis på lange spid med de halve
laurbærblade ind imellem.
Drys med peber.
3. Rør tomatpuréen med olie og oregano.
Smør kød og grønsager med det.
4. Grill de spanske spid over kraftig varme 8-12 min.
afhængigt af, hvor mørt kødet er.
Både kød og grønsager må gerne branke i kanterne.
5. Drys med hvidløgssalt.
Server groft brød og en stor skål salat med oliven til.