Jordbær og rabarber
klæder hinanden vældig godt prøv denne skønne opskrift på lagkage...
1 lagkage til 8-10
personer. Arbejdstid: ca 1 time. Koge/bagetid: 45 min.
#
Lagkagebunde:
5 æg
(stuetemperatur)
125 g sukker
1 tsk vaniljesukker
100 g hvedemel
2 spsk kartoffelmel
1 tsk bagepulver
Fyld:
250 g rabarber
500 g jordbær
¼ stang vanilje
75 g sukker
Creme:
3 æggehvider (evt.
pasteuriserede)
75 g sukker
Pynt:
jordbær og mynte,
citronmelisse eller citronverbena
*
TÆND ovnen på 175 °C
alm. ovnvarme.
Smør en springform
(22-24 cm) med smør, og drys den med sukker.
PISK æg og sukker
til en tyk og luftig creme ca. 8 min. med en håndmikser.
Pisk vaniljen i.
SIGT mel,
kartoffelmel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i æggemassen lidt ad gangen.
FYLD dejen i formen,
og stil den på nederste rille i ovnen i 35-40 min.
Tjek med en
tandstikker, om kagen er gennembagt, og stil formen til afkøling på en rist.
Åbn formen efter ca.
10 min.
RENS rabarberne, og
skær dem i 3 cm lange stykker.
Skyl jordbærrene,
nip dem og skær dem i halve eller kvarte.
GIV rabarber,
vaniljekorn og -stang, sukker og 1 spsk vand et opkog, og lad frugten simre
akkurat mør (ca. 8 min).
Hæld det i en skål
til afkøling.
PISK æggehviderne
over et varmt (næsten kogende) vandbad, og tilsæt sukkeret lidt ad gangen.
Pisk til skummet
bliver stift og blankt ca. 5 min.
Tag det af varmen og
pisk til det er afkølet.
FLÆK den afkølede
kage i 3 bunde.
VEND rabarberkompot
sammen med marengsmassen, og læg kagebundene sammen med rabarberskum og
jordbær.
Stil kagen koldt i
mindst 3 timer, og gerne natten over.
PYNT med friske
jordbær, krydderurter og evt. flødeskum.
TIPS: Cremen kan
også tilberedes med flødeskum eller med flødeskum blandet med marengs.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin