Mandelbund:
200 g Mandler
160 g Flormelis
4 Æg
Mousse:
250 g Ren mørk chokolade
4 Æggeblomme
½ dl Cognac eller Whisky
7 dl Piskefløde
Pynt:
50 g ren mørk chokolade
Sæt ovnen på 200°.
Læg bagepapir (fint klippet til) i en springform.
Smut mandlerne. Mal dem i en kværn. Bland m/flormelis. Pisk æggehviderne meget stive og vend i mandelmassen. Kom dejen i springform og bag på næstnederste rille i 20-25 min. Lad den blive kold i formen.
Smelt chokolade i vandbad. Pisk fløden stiv. Bland spiritus i chokoladen. Køles meget ned (25-30°). Rør æggeblommerne i chokolademassen et ad gangen. Bland ⅓ del af flødeskummet i massen og rør godt rundt. Hæld chokoladeblandingen i resten af flødeskummet. Hæld moussen i springformen; ovenpå bunden. Stil koldt i 6 timer (køleskab) eller en time i fryseren. Pynt med den smeltede chokolade. Stil koldt igen.