8-10 pers.
ca. 1,3 kg æbler, gerne madæbler, de har en god syre
1 stang vanilje
en anelse vand
saft af ½ citron
Mandelcreme:
150 g mandelmel (mandler blendes med eller uden skal)
150 g sukker
150 g blødt usaltet smør
2 æggeblommer
1 helt æg
25 g mandelftager
2 spsk flormelis
1. Skræl æblerne, fjern kernehuset og del dem i 6 dele.
2. Sæt æblerne over at koge for svag varme, under låg, med en anelse vand og citronsaften samt vaniljestangen, skrab kornene fri.
3. Når æblerne er kogt næsten til mos, tages låget af og så megen væde som muligt koges væk, tag vanilje stangen op.
4. Når æblemosen er kold, lægges den ud i et tærtefad med en diameter på 30 cm og en højde på 4-5 cm, i et lag på 2 ½ cm's tykkelse.
Mandelcreme:
1. I en skål blandes mandelmel og sukker godt, bland derefter det bløde smør i, så æggeblommerne og det hele æg.
2. Pisk godt sammen og læg mandelcremen ud over æblemosen i små klatter og fordel den, så den dækker æblemosen, brug bagsiden af en ske eller fingrene, de sidder jo nærmest ved hånden. Læg mandelflager på og drys med flormelis.
3. Bag tærten i ovnen ved 220ºC i 15-20 min. til den er pænt gylden.
Kan også bages i portionsforme.
Andre frugter kan også bruges, men sørg for at de ikke afgiver væde. De fleste er bedst, hvis de er kogt først, eller karamelliseret i ovnen.
Tærten er god med cremefraiche eller kold flødeskum.