Leder du efter en sund og frisk dessert, som tiltaler alle?
Denne dessert det perfekte valg, fuld af smag • Passionsfrugt indeholder meget
C-vitamin, og intet fedt.
Forberedelse 10 min. 4 portioner
# Råvarer til Mango- og passionsdessert
2 store mangofrugter
5 dl letmælksyoghurt naturel
2 spsk honning
1-2 spsk citruslikør
6 passionsfrugter
julienne strimler af appelsinskal til garneringen
*
Fremgangsmåde:
1 Skræl mangofrugterne og skær kødet fri af stenene.
Kør mangoens frugtkød til en puré i en foodprocessor eller
blender.
2 Bland yoghurt og honning i en skål. Tilsæt evt. likør.
3 Hæld lidt yoghurt i portionsglas og ovenpå lidt mangopuré.
Fyld lagvis yoghurt og mango på, til glassene er fyldte.
4 Del passionsfrugterne og tag frugtkødet ud.
Fordel frugtkødet fra passionsfrugterne ovenpå de fyldte
glas.
5 Garner med strimlet appelsinskal.
Hvis tiden tillader, kan du blanchere appelsinskallen først.
Den bitre smag som er i skallen forsvinder så.
Server gerne frisk frugt til.
Tips & råd
Tiloversblevet frugtkød kan fryses i isterningbakken.
Så kan du tage en enkelt eller flere tern ad gangen efter
behov.
Bananpuré kan også anvendes sammen med mangoen.
En fin farvebrydning får du, hvis du lægger appelsinbåde
langs med laget af banan.
Variation: Server gerne med sprøde kiks til.
De vil give en fin kontrast til den cremede dessert.
Det er også godt at blande yoghurt og mango med mandelkager.
PR. PORTION: Energi: Kcal 133 = kJ 558
Kulhydrat 25 g Protein 6 g Fedt 1 g (7%) Fibre 7 g