6-700 g modne mangofrugter
3 dl vand
saft af ½ citron
3 æggehvider
3 spsk sukker
1 dl rosiner
½ dl rom
Frugtkødet løsnes fra kernerne med en skarp kniv. Skær kødet i mindre både.
Kør det hele til en mos i en køkkenmaskine. Bland mosen med vand og citronsaft. Hæld blandingen i en skål og lad den stå i fryseren i ca 1 time, til sorbeten er halvt frossen.
Pisk æggehviderne til hårdt skum og tilsæt sukker under fortsat piskning. Blandt æggehvideskummet i den halvfrosne sorbetmasse.
Stil sorbeten tilbage i fryseren og lad den stå ca 2 timer.
Rør i den af og til, så konsistensen bliver jævn og smidig.
Læg rosinerne i rom og lad dem ligge og trække lidt.
Anret sorbeten i kolde portionsglas eller på tallerkner og hæld romrosinerne over. Servér straks, da sorbet smelter hurtigere end almindelig is.