Logo

Bruschetta, Lammeryg og Pærer Belle Helene

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bruschetta, Lammeryg og Pærer Belle Helene

30 stk.

25 g blødt smør

1 lille knust fed hvidløg

et lille drys groft salt

1 flutes (ca. 250 g)

5 cl hakkede friske basilikumblade eller ½ tsk tørret basilikum

Fryseegnet: Nej

 

Rør smør, hvidløg og salt sammen i en skål.

Skær fluten i skiver - 1 cm tykke.

Smør skiverne med hvidløgssmør.

Læg brødskiverne på en plade med bagepapir og rist dem øverst i ovnen ca. 5 min. ved 225°C.

Drys de ristede flutesskiver med basilikum og server dem lune som snack eller en nem forret.

 

Variation - bruchetta med tomat: Udelad hvidløg og basilikum. Fordel i stedet 20 hakkede cherrytomater på de grillede flutesskiver. Drys dem med lidt sukker og friskkværnet peber.

 

Lammeryg og salat med flødemarinade

 

1 dobbelt lammeryg med fedtkant - midterstykket (ca. 1,5 kg)

1 tsk groft salt

friskkværnet peber

Flødemarinade:

25 cl liter piskefløde

6 pillede store fed hvidløg

½ tsk groft salt

friskkværnet peber

1 dl hakkede friske krusemynteblade

Salat:

400 g kolde, pillede små kartofler

200 g friske grønne asparges i mindre stykker

400 g Apetina 3% i tern med persille/hvidløg

200 g agurk i skiver (ca. ½)

100 g rensede friske små spinatblade

Tilbehør:

360 g landbrød

Fryseegnet: Nej

 

Rids lammeryggens fedtkant.

Læg stegen på ovnens rist i bradepanden og drys med salt og peber.

Steg lammeryggen midt i ovnen ca. 50 min. ved 200°C.

Tag stegen ud og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur.

Den skal være ca. 70°C i centrum.

Lad lammeryggen hvile tildækket i ca. 20 min.

 

Flødemarinade: Kom imens fløde, hvidløg, salt og peber i en tykbundet gryde.

Kog ved svag varme og under låg i ca. 10 min.

Lad blandingen køle lidt af og blend den ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek.

Vend mynteblade i.

 

Salat: Vend marinade og kartofler sammen.

Stil dem tildækket i køleskabet i mindst ½ time - vend i kartoflerne af og til.

Læg aspargesstykkerne i en sigte, overhæld dem med kogende vand og derefter med koldt vand.

Tag kartoflerne op af marinaden og læg dem lagvis med asparges, ost, agurk og spinatblade i et stort, fladt fad.

 

Ved serveringen: Grill evt. stegen øverst i ovnen i ca. 2 min.

Skær kødet fra benene og skær det i skiver.

Husk også mørbraden under stegen.

Server evt. resten af marinaden fra kartoflerne i en skål ved siden af salaten.

 

Pære Belle Helene

Pæreis:

825 g halve pærer (ca 1 dåse)

75 g sukker (ca. ¾ dl)

4 tsk majsstivelse, fx Maizena

1 spsk friskpresset citronsaft

5 dl Cheasy med vaniljesmag 0,1%

 

825 g halve pærer (ca. 1 dåse)

4 spsk høvlet mørk chokolade (ca. 55% kakao)

Pynt: friske citronmelisseblade

 

Kom pærer og lage i en foodprocessor og hak det ved hurtigste hastighed i ca. 15 sek. Bring pæreblandingen i kog i en tykbundet gryde.

Bland sukker og majstivelse sammen og drys det i pæreblandingen under omrøring.

Bring atter puréen i kog og kog den ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 2 min. Tilsæt citronsaft og lad pærepuréen køle af.

Vend Cheasy med vaniljesmag i og kom blandingen i en form (ca. 2 liter).

Dæk den med alufolie og frys isen i mindst 8 timer.

Rør i den 4-5 gange under indfrysningen.

Tag isen ud af fryseren og stil den i køleskabet ca. 1 time før serveringen.

 

Ved serveringen: Lad pærerne dryppe godt af i en sigte.

Fordel den høvlede chokolade på kolde tallerkener sammen med de syltede pærer og 250 g af pæreisen.

 

Tips: Gem resten af isen i fryseren til en anden god gang. Man kan også lave isen i en ismaskine. Kør blandingen i ca. 45 min. eller til den er frossen og kan kugles op.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.189 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her