Logo

Engelsk Christmascake

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

250 g blødt smør
250 g sukker
3 æg str. L
1 appelsinskal og saft heraf
250 g hvedemel
1 spsk stødt kanel
400 g lyse rosiner
400 g korender
350 g hakket blandet frugt som fx. sukat, pommerans, cocktailbær,
kandiseret ingefær og appelsinskal.
1 dl Stroh-rom 60 %
50 g smuttede hakkede mandler eller hasselnødder
Pynt: Chokoladeblade og evt. kristtjørn
 
Smør en springform i str. 24-26 cm. i diameter og beklæd sider bund og
sider med bagepapir og pensl igen med smør.
Bland rosiner, korender og den hakkede frugt i en skål og hæld rom over.
Dæk skålen til med film (spritten skulle nødigt fordampe) og lad det hele
trække smag i en times tid.
Pisk smør og sukker tykt og tilsæt æggene ét ad gangen.
Næste æg tilsættes ikke før smør og sukker har "optaget" det første.
Imellem hvert æg, tilsættes ⅓ del af melet.
Dette forhindrer, at dejen "skiller".
Derefter tilsættes appelsinskal- og saft.
Så tilsættes det evt. resterende hvedemel, kanel og de marinerede frugter
samt mandlerne.
Lidt ad gangen.
Hæld dejen i den klargjorte form og glat overfladen ud.
Når kagen bages, skal man undgå, at ydersiden får for megen varme, i
forhold til det inderste af kagen.
Dette klares lettest ved, at man pakker et par lag avispapir om
springformen.
Stil formen i en forvarmet ovn på 150ºC og bag den 3-3 ½ time.
Hér er "strikkepindeprøven" på sin plads:
Hvis der ingen dej hænger på "pinden", er kagen færdig.
I modsat fald, gir du den lidt mere.
Ikke noget med at skrue op for varmen.
Det går det ikke hurtigere af .
Tag derefter kagen ud af ovnen og lad den hvile ½ times tid, inden den
flyttes over på bagerist for at afkøle helt.
Som ovenfor beskrevet, skal den nu "trække" i 4-5 uger i køleskabet,
godt pakket ind.
Så er det tid til dekoration:
Find og skyl fx. laurbær- eller kristtjørnblade og gnid dem derefter
med lidt madolie på undersiden.
Smelt en god chokolade (35ºC) og pensl det på undersiden af bladene.
Lad det stivne og "kræng" forsigtigt det rigtige blad af chokoladen.
Disse blade bruges som pynt sammen med fx. rigtige kristtjørnblade og / eller klaser af fx. rønnebær.
 

Tips:
Er man nu helt vild med Stroh-rom er der nogle der bruger, at prikke
huller i kagen med en strikkepind og derefter "dryppe" lidt ekstra rom
på kagen. Smag og behag er som bekendt forskellig.
Bruger du dette tips, bør du nok lade bilen stå til næste dag.
Tips: En kage, der traditionen tro, er fyldt med masser af frugt.
Den skal helst bages i uge 47 eller 48, for at være perfekt til
juledagene. Så har den tid til at stå og "trække" i køleskabet i en
kraftig plastikpose, inden den slutteligt skal pyntes og serveres for dine
julegæster. I vore travle dage, kan det være en fordel, at være lidt
foran.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.639 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her