Sprødt, cremet, salt og krydret er noget af det, der skal
til for at skabe et dejligt måltid. Prøv forårstarteletter, så går det ikke
helt galt.
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Koge/bagetid: ca. 10 min.
#
200 g pillede rejer
200 g fine ærter
4 dl grønsagsbouillon
2½ spsk majsstivelse
2 dl koldt vand
½ spsk citronsaft
2 spsk ramsløg og/eller purløg
1 tsk sojasauce eller lidt salt
friskkværnet peber
8 færdigbagte tarteletter
1 håndfuld friske ærteskud
*
Lad rejerne dryppe af i en sigte.
Tø ærterne op.
Giv bouillonen et opkog i en gryde.
Rør majsstivelsen ud i vand og citronsaft, og hæld den
gryden under omrøring.
Kog i 4-5 min., til saucen er blank.
Tilsæt ærterne, bring saucen op til kogepunktet, og sluk for
varmen.
Vend rejerne i saucen sammen med finthakket ramsløg og/
eller purløg.
Smag til med sojasauce, citronsaft og peber.
Fordel fyldet i de lune tarteletter, drys med ærteskud, og
server straks.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin