Logo

Fyldte vinbladsdolmere til sommergæster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vinblade fås hos etniske grønthandlere. De vakuumpakkede er bedst.
Til ca. 30 dolmere

300-400 g vinblade
2 mellemstore, hakkede løg
3 spsk jomfruolivenolie
125 g jasminris
75 g pinjekerner
50 g korender
1 tsk tørret oregano
stødt kanel og allehånde, ¼-½ tsk af hver
evt. frisk mynte

Kogelage:
¾ dl citronsaft
½-1 dl jomfruolivenolie
2 dl kogende vand
et nip safrantråde

Desuden:
et par fed flækkede hvidløg
citronskal

1. Blanchér vinbladene i kogende vand, overhæld dem med koldt vand, og læg dem med årerne opad på rene viskestykker. Dup dem tørre, og klip bladstilkene af.

2. Til fyldet svitses de hakkede løg i olivenolie. Tilsæt ris, pinjekerner, korender og tørrede krydderier, spæd op med 2,5 dl kogende vand, og kog under låg i 10 minutter. Tag gryden fra varmen, lad blandingen trække 10 minutter, og rør fyldet igennem. Smag evt. til med hakket mynte.

3. Læg lidt fars midt på hvert vinblad, løft først stilksiden over fyldet, dernæst bladsiderne, og rul bladene fast sammen mod spidsen.

4. Læg et par ufyldte vinblade i et ovnfast fad, læg dolmerne i, kom flækket hvidløg og en strimmel citronskal ved, og hæld kogelagen over. Dæk med vinblade og låg eller alufolie, og lad dolmerne snurre ved 150° i ca. 1 time.

Afkøl dolmerne i lagen, og servér dem som fingermad, afdryppet, med lidt af lagen, citronbåde og evt. græsk yoghurt til som dip.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 909 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her