Græskarsuppe kan sagtens laves selvom det ikke er halloween
- det smager bare fantastisk! Server græskarsuppe til dine gæster hvis du skal
overraske med noget unikt. Til 2 personer
#
Græskarsuppe:
1 lille løg
2 fed hvidløg
500 g græskar, fx butternutsquash eller hokkaido
Lidt olie til stegning
2 spsk finthakket ingefær
8-10 dl urtebouillon, gerne Herbamara
salt
Tilbehør:
1 æble
lidt smør og olie
1-2 tsk karry
salt
ristede græskarkerner (fås i velassorterede supermarkeder)
groft brød
*
Hak løg og hvidløg.
Skær græskarret over, og skrab kernerne ud med en ske.
Skær skrællen af græskarret, og skær det i mindre stykker -
du skal bruge 500 g rent græskarkød til din græskarsuppe i alt.
Rist løg, hvidløg og græskar i olie i en stor, varm gryde, uden at det tager
farve.
Kom ingefær i og derefter urtebouillonen.
Lad græskarsuppen koge under låg i 25 minutter, eller til
græskarret er helt mørt.
Blend græskarsuppen med en stavblender, og smag til med salt.
Spæd evt. med lidt mere bouillon, hvis din græskarsuppe er
for tyk.
Skær æblet i både, og rist dem i smør og olie på en varm
pande.
Krydr med karry, og smag til med salt.
Anret græskarsuppe i dybe tallerkener toppet med æble og græskarkerner.
Servér græskarsuppe straks, gerne med brød til.
Tips: Der er stor forskel på størrelsen af græskar.
Butternutsquash og hokkaido er ikke så store og derfor meget egnede til en
enkelt ret. Vælger du et større græskar, så brug overskuddet fra din
græskarsuppe i gryderetter, æggekager eller i brød.