Logo

Kalkunschnitzel med avocado 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kalkunschnitzel pr. person
2 avocado
1 pose reven ost (må gerne smage af noget og det gør Mozzarella fx. ikke)
frisk eller tørret pasta (tagliolini)
2 dåser flåede tomater
1 stor gulerod
1 almindeligt løg
1 grøn peberfrugt
4-5 frd hvidløg
1 spsk timian
1 spsk oregano
1 spsk sukker
havsalt
friskkværnet peber
rapsolie til stegning
evt. frisk basilikum til pynt
bagepapir

Sauce Provencale lavet med blender:
2 dåser flåede tomater hældes i kanden, 1 skrællet gulerod skæres i mindre stykker, løget pilles og skæres i mindre stykker.
Peberfrugten befries for kerner og skæres i mindre stykker.
Det hele kommes i kanden til de flåede tomater, hvorefter det blendes til blandingen er fint hakket.
En passende gryde med bunden dækket af rapsolie, varmes op til stegetemperatur.
Heri tilsættes 4 fed knuste hvidløg, der varmes uden at tage farve. Herpå hældes den blendede tomatsauce i gryden.
Blandingen koges i ca. 10-15 minutter og smages til med timian, oregano, sukker, havsalt og friskkværnet peber.
Saucen kan evt. tilsættes et fed knust hvidløg lige inden servering, hvis der ønskes en mere markant hvidløgssmag.

Kalkunschnitzel :
Schnitzlerne bankes om nødvendigt let med en kødhammer.
Læg gerne en plastik pose over schnitzlerne, når de bankes med kødhammeren.
Derved undgås , at kødet "går i stykker" under bankningen.
Hvis de allerede er banket flade, når du køber dem, er det ikke nødvendigt at gøre det igen.

Sæt en pande på komfuret tilsat rapsolie.
Når den er stegeklar brunes schnitzlerne, på begge sider, i ca. 1 minut på hver side.
Stegetiden afhænger af tykkelsen og det er vigtigt, at de kun lige præcis er gennemstegte – ellers bliver de tørre.
Schnitzlerne er gennemstegte, når de føles faste og spændstige, når der trykkes let på dem med en finger.
Husk at krydre med havsalt og friskkværnet peber.

Schnitzlerne anbringes på en bradepande, belagt med bagepapir eller direkte i et ovnfast serveringsfad.
Schnitzlerne overhældes med lidt tomatsaucen – kun lige så overfladen er dækket.
Avocadoerne skrælles, deles midt over og stenen fjernes.
Avocadoerne skæres i skiver og lægges taglagt ovenpå schnitzlen. Herpå drysses reven ost, efter smag og behag, dog gerne så schnitzlen er dækket.
Bradepanden/ fadet med schnitzlerne sættes i ovnen og varmes til osten er smeltet.

Pasta: koges efter pakkens anvisninger.

Anretning :
Pastaen anrettes i en passende skål og røres med en lille smule olie eller smør, så du undgår, at den klasker sammen til en stor klump. Schnitzlerne pyntes evt. med en kvist frisk basilikum og saucen serveres i en sauceekande ved siden af.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 834 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, hvem har gjort det bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her