600 g kalveinderlår, skåret i tynde strimler.
Til marinade:
2 spsk olivenolie
2 tsk karry
1 spsk ketchup
½ tsk tandooripasta
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
salt
peber
Til orangekål:
200 g hvidkål (ell. savoykål) i tynde strimler
1 stor gulerod
1 appelsin
¼ l lys kalvebouillon
1 lille spsk Maizena-hvedemel
3 spsk cremefraiche
2 spsk hakket purløg
Marinaden blandes godt sammen.
Kødstrimlerne krydres med salt og peber og vendes grundigt i marinaden.
Det hele sættes i køleskabet mindst en time.
Hvidkåls-strimlerne koges i ½ minut.
Vandet hældes fra, og hvidkålen "krydres" med den fintrevne appelsinskal.
Resten af appelsinen skrælles og appelsinkødet skæres i små fileter.
Guleroden skæres først i tynde skiver på skrå og derefter i tynde strimler.
I en stor, meget varm pande, brunes kødstrimlerne 2 minutter i lidt olie.
Gør det af 2 omgange, så der ikke kommer for meget kød på panden ad gangen - så brunes kødet bedre.
Efter bruneringen lægges kødstrimlerne i en skål og dækkes til.
Så ristes alle grønsagerne på samme pande.
Fond/bouillon tilsættes og jævnes med Maizena efter behov.
Det bringes i kog, varmen slukkes og kødet kommes i.
Retten blandes hurtigt med cremefraiche og det hakkede purløg.
Smages til med salt og peber.
Serveres fx. med vilde ris.
Tips: Når gulerødder skal skæres i tynde skiver, kan du med fordel skære dem "i skæret" på dit rivejern og bagefter skære dem i tynde strimler med en kniv. Hvidkål kan ligeledes snittes i "skæret" - det bliver til strimler af sig selv.