20 g tørrede mu-err-svampe
1 mellemstor spidskål
6 spsk solsikkeolie
1 spsk østerssauce
2 spsk fiskesauce
8 kammuslinger uden rogn
1 spsk hvedemel
1 spsk lys sojasauce
2 spsk hoisinsauce
lidt sukker
Udblød mu-err-svampene i koldt vand.
Halver spidskålen, fjern stokken, og skær kålhalvdelene i fine strimler.
Varm 4 spsk olie op i wokken.
Svits en tredjedel af kålen kraftigt heri, og krydr med østers-, fiske- og sojasauce.
Gentag forløbet, til al spidskålen er svitset.
Tag den op, og hold den varm.
Afdryp mu-err-svampene, rengør dem, og skær dem i små stykker.
Halver kammuslingerne.
Drys halvdelene med mel, og steg dem gyldne på begge sider i wokken i resten af den varme olie.
Svits hurtigt mu-err-svampene, og bland dem forsigtigt med spidskål og kammuslinger.
Smag til sidst til med sojasauce, hoisinsauce og sukker.