Brug de gode rodfrugter til en skøn grøn
"kærlighed". Rodfrugter er sunde, billige og de er fulde af smag og
fibre. Det kan være svært at overskue, hvordan de adskiller sig fra hinanden,
og hvordan de egentlig kan bruges i køkkenet. Her får du en guide og vores
bedste opskrifter med rodfrugter!
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 20 min. Ikke fryseegnet. 2
personer. Er du alene så halver portionen.
#
Mos:
500 g kartofler (tern)
25 g smør
1 dl mælk
1-2 spsk reven peberrod
Rodfrugter:
2 gulerødder
1-2 porrer
¼ knoldselleri
1 persillerod (eller pastinak)
3 spsk olie
bredbladet persille
salt og peber
*
Kog kartoflerne helt møre i letsaltet vand.
Smelt smør i mælken.
Mos kartoflerne med en kartoffelmoser og tilsæt mælk/smør.
Smag til med friskrevet peberrod, salt og peber.
Rens rodfrugterne og skær dem ud i mindre stykker (jo
mindre, jo kortere stegetid).
Varm en wok eller stegepande med olie og rist grønsagerne.
Start med gulerødderne og tilsæt efter nogle minutter
porrerne.
Lad det småstege et par minutter og tilsæt resten af
grønsagerne.
Lad det stege ved medium varme, til alt er mørt.
Krydr med salt og peber, tilsæt skyllede persilleblade og
server med kartoffelmos.
TIPS: Fyldet kan også bruges mellem groft sandwichbrød eller
i en sandwichbolle,
Se mere lækkert tilbehør her
Rodfrugter er fællesbetegnelse for en række grønsager, hvor
det hovedsageligt er roden der anvendes, rodknolde eller en fortykkelse på
stænglen under jordoverfladen. Nogle rodfrugter er opdaget af de første jæger-
og samlersamfund, andre er forædlet gennem udvælgelse og dyrkning.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin