Logo

Skidtfisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Her bruger vi ordet skidtfisk som en fællesbetegnelse for alle de småfisk, som fiskerne får i deres net og som oftest ender som fiskemel eller fiskeolie. Det er naturligvis en stor fejl.
De små fisk kan nemlig med stor fornøjelse spises med hud og hår efter en hurtig tur i frituren.
Er du ikke den helt store lystfisker, kan du slå et smut forbi din fiskehandler og bestille smelt, ansjoser eller andre gode småfisk.
De fås som reglen i sommermånederne, med mindre du opholder dig i Sydeuropa eller under endnu varmere himmelstrøg, hvor de små fisk kan købes året rundt.

Tilberedning
Skidtfisk viser sig fra deres bedste side, når de bliver friteret hele og spist med indvolde og hele molevitten.
Du starter med at skylle fisken, hvorefter de lægges til tørre et kort stykke tid.
Imens varmes olien op, og når fiskene er tørre kommes de i gryden.
Du kan også skylle fiskene og derefter vende dem i en blanding af hvedemel, salt og peber før de friteres.
Fiskene spises brandvarme med en masse friskpresset citronsaft eller med en god krydderurtemarinade.
Krydderurtemarinade laves ved at blande god koldpresset olivenolie, krydderurter, salt og peber enten i en morter eller i en blender.
Dyp de varme fisk deri, eller dryp marinaden over fiskene, før du spiser dem.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 457 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Kongehusets vederlag øges fra 126,5 til 143,8 mil. kroner. Altså en stigning på 17,3 mil. kroner.
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her