1 kg kalvebov eller andet kalvekød
1,5 kg kartoffel
2 løg
6 laurbærblade
2 tsk peberkorn
salt
Pynt: frisk purløg
Skær kalvekødet i 2 x 2 cm terninger.
Kom kødet i gryden og dæk det med koldt vand.
Giv kødet et opkog og hæld vandet fra og kom kødet tilbage i gryden.
Skær kartofler og løg i små terninger.
Kom terningerne ned til kødet og kom laurbærblade og peberkorn oveni.
Hæld vand ved til det knapt dækker og kog retten for svag varme under låg i ca 1-2 timer til kødet er mørt.
Rør det hele sammen og smag til med salt og drys med masser af purløg eller persille efter smag.
Serveres med syltede rødbeder, kolde smørklatter og et godt rugbrød.