Logo

Rokkevinger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvis man ikke har prøvet delikatessen rokkevinger før, kan man godt blive i tvivl om, hvad man skal gøre ved de sære, hajfinnelignende stykker fisk. At spise dem svarer til at spise en overdimensioneret udgave af de små aflange stykker kød, der ligger som en perlerække i kanten af fladfisk.
Kødet er lækkert og kraftigt smagende, og man skal sikre sig, at rokkevingerne ikke er den mindste smule amoniakkede i duften, hvad de meget hurtigt bliver, hvis de ikke er tindrende friske.
Man kan i princippet godt fjerne kødet fra de bruskben, det sidder på, inden man tilbereder dem, men det er sjovest at få et helt stykke på tallerkenen, og der er simpelt hen ikke nogen ben, man kan få i munden. Kødet skubbes bare forsigtigt af bruskbenet med en gaffel.
Rokkevinger kan pocheres, men det er enklest at bage dem i ovnen.

Skær dem først i smalle stykker på langs af kødets fibre.
Enten i portionsstykker, eller så hver får to stykker.
Læg dem i et enkelt lag i et ovnfast fad.
Læg smørklatter over, salt og peber, dæk med et stykke folie og bag dem ved 200ºC, til kødet er akkurat hvidt og ikke klart, når man stikker en kniv ind ved benet.
Hvor længe det tager, afhænger af kødets tykkelse, men 10-12 minutter er sikkert godt.
Spis med en sauce af finthakkede peberfrugter simret i smør, salt, peber. masser af frisk estragon og vermouth.
Når fisken er bagt, hælder man saften fra fadet ned til peberfrugterne. koger hurtigt ind, til saucen tykner, smager til med en smule æbleeddike eller citron og pisker en smørklat i, når den er taget fra varmen.
Basmatiris og spidskål til og alt er godt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (17 stemmer)
Siden er blevet set 10.172 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1228229-06-2018 22:07:14 Peter Bjørn Hansen
Jeg foretrækker at give rokkevinger ca. 1 time ved 75 gr. - med lidt smør over.

Afstemning
Skal Copenhagen Pride have skattepenge?
Effektiv reklame - klik her