Logo

Hot pot med kylling og urter i chili

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hot pot med kylling og urter i chili

En robust, mættende og ”hot” ret, der varmer godt på kolde efterårs- og vinterdage.


300 g tørrede bønner, gerne af typen Black Eye
1 løg i tern
8-10 fed hvidløg
En stor kvist timian
1 god kylling
1 spidskål eller 1 lille hvidkål i små tern
2 gulerødder i skiver
1 persillerod i skiver
½ knoldselleri i tern 2x2 cm
1 spsk olie

Koriander eller persille til pynt

 

Hot pot sauce:
3 grapefrugter, fx rød grape
25 g sukker
1 stk fintrevet ingefær, ca. 25 g
2 fintsnittede skalotteløg
Chili i tern

Dag 1
Skyl bønnerne og sæt dem i blød i rigeligt vand i mindst 12 timer.

 

Dag 2
Bring bønnerne i kog i frisk vand tilsat 2 tsk salt pr. liter vand.

Skum bønnerne og tilsæt 1 løg, 2 fed hvidløg og lidt timian.

Kog bønnerne møre for svag varme, ca. 40 min.

Hæld vandet fra og tag løgene op.
Bring imens rigeligt vand i kog med 2 fed hvidløg, timian og salt.

Tilsæt kyllingen og bring i kog. Lad det koge i ca. 60 min eller til kyllingen er mør.
Tag kyllingekødet op og kog bouillonen ind. Si den.

Kog kål, gulerødder, persillerødder og knoldselleri i letsaltet vand i 5 min.
Sauter løgternene og 6 fed hvidløg på en pande i olien til de er klare, ca. 5 min.
Skær grapefrugterne fri af skallen og skær fileter.

Pres saft fra skallerne ned i en skål.
Karamelliser sukkeret i en gryde.

Tilsæt grapefrugtsaften og pisk.

Tilsæt den indkogte kyllingebouillon, ingefær og skalotteløg og giv det et kort opkog. Smag til med salt og peber samt chili.
Varm kyllingekød, bønner og grønsager i grapesaft-bouillonen.

Fordel i skåle og server med groft brød og grapefileter.
Pynt med frisk koriander eller persille.


Tips: Brug spidskål, når den er i sæson.

Grønsager pr. person: Ved 6 personer ca. 450 g og ved 8 personer ca. 325 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.905 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her