Logo

Saltet og tørret fisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Saltet og tørret fisk

I Løkken er det stadig muligt at se fisk i rækker på tørresnore. Det er som regel ved de ældre fiskeres huse, og oftest er det torsk eller rød­spætter der er på snoren. Som tørret og saltet fisk er det nok mest klipfisken der er kendt. længere nede ad kysten spises "bakskuld", en tørret og røget ising. Det er mest fra Fanø og Esbjerg vi hører om den­ne ret, men den spises også i Løkken. Således siger fjskerkonen Vibe­ke Larsen at kommer du bakskuld på panden og luner isingen lidt, så vokser den til dobbelt tykkelse og smager godt til en ny kartoffel. Tid­ligere sagde man at ingen Løkkenbo var lykkelig hvis ikke man hav­de en tørret rødspætte i lommen som man kunne skære nogle hum­pler af og få stillet sulten.
 
# Ingredienser
4 store torsk eller flere små fisk
1 kg groft salt
 
* Tilberedning
Fiskene rengøres og flækkes. Rygbenet tages forsigtigt ud.
Fisken skal hænge sammen.
Der stryges et lag groft salt i bunden af et fad eller kar.
Fisken saltes på begge sider og lægges lagvis i fadet.
Fisken stilles køligt i to døgn.

Efter 2 døgn skylles den og hænges ud på tørresno­ren indtil den er tør. 
Fisken kan kun hænges ud i april, maj og begyn­delsen af juni måned.
I slutningen af juni kommer spyfluerne, og selv­om fisken er saltet, kan spyfluerne lægge æg i fisken.

Fisken tørrer bedst når der er solskin.
Hvis vejret er dårligt, så tages fiskene ned og komme i fryseren.
Når vejret igen er varmt og tørt, hænges de ud igen.
Det havde fiskerne ikke mulighed for at gøre i gamle dage.
Når fiskene er tørre, skæres de ud i portions-styk­ker og kommes i fryseren.
Herefter er der tørret og saltet torsk til vin­termånederne.
Inden fisken skal koges, udvandes den i et døgn.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (20 stemmer)
Siden er blevet set 13.200 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1097125-03-2017 23:28:31 Christian
Hej ved du om man kan tørre dem i ovn og bruge kortere tid.. mvh
38522-09-2014 14:18:59 Louise Kongsted
Jeg skal bruge nogle tørrede fisk til scenografi i en film nu her. Kan man godt hænge dem ud på denne tid af året? Eller kender i evt. et sted man kan købe dem tørrede omkring Aarhus eller Svendborg?
38621-06-2012 19:44:46 madABC
Kære Jette Nielsen. madABC.dk sælger ikke tørret fisk eller andre madvarer, så vi kan ikke levere. Måske andre kan eller kender en adresse hvor Jette kan købe sin fisk.
38721-06-2012 17:41:10 Jette Nielsen
Jeg har givet opskriften 6 stjerner, fordi den dels indeholder fisk og fordi den lyder særdeles spændende.
Jeg håber, at I har set min anmodning om tørfisk og håber meget p.å at modtage en portion en af de nærmeste dage.
Mange hilsner fra Jette Nielsen, Skansen 16, 1. th., 8400 Ebeltoft
38821-06-2012 17:21:11 Jette Nielsen
Hej Jer,
Jeg vil høre om det er muligt for mig at købe nogle portioner tørrede fisk. Jeg fik på et tidspunkt en portion fra Norge, men den relation er der ikke mere, så nu beder jeg venligst Jer om at sende mig nogle pakker tørrede fisk - jeg holder meget af det som snack. På forhånd tak!
Min adresse er: Jette Nielsen, Skansen 16, 1.th., 8400 Ebeltoft!
Venlige hilsner fra Jette

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her