Logo

1 Fondue teknik og gode råd

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fondue er bedst til fire til seks gæster pr. gryde. Undersøg, om din fonduegryde kan stilles på komfuret; hvis ikke, kan du varme fonduen op i en lille pande og derefter hælde den over i gryden.

Fonduer med ost.
Gnid et overskåret fed hvidløg mod fonduegrydens inderside - det giver smag. Riv eller smuldr osten, så den smelter hurtigt; og varm den forsigtigt op, for den brænder let på.
Den færdige fondue bør have en glat og cremet konsistens. Tilsæt eventuelt en smule citronsaft for at binde saucen sammen. Bed gæsterne om at røre rundt i en 8-talsbevægelse: På den måde bliver saucen ved med at være cremet.

Fonduer med fond
Brug en kraftig grønsags- eller hønsefond og fyld kun gryden to tredjedele op. Du kan tilsætte nudler eller pasta og servere fonden som en suppe, når I er færdige med at dyppe.

Fonduer med olie
Brug et kokketermometer til at tjekke oliens temperatur - den bør være 190°.
Du kan også tjekke temperaturen ved at lægge en brødtern ned i den varme olie; den bør blive gylden i løbet af 30-60 sekunder. Hvis du skal hælde olien over i en fonduegryde, bør du stille gryden ned i køkkenvasken, mens du hælder. Fyld ikke gryden mere end to tredjedele op.
Når olien er stillet ind på bordet, skrues der helt op for brænderen. Lad være med at tilberede for mange stykker mad ad gangen det afi<øler olien og kan få den til at bruse op og løbe over. Det kan blive nødvendigt at varme olien op igen på komfuret.

Fonduer som dessert
Cremer, frugtpureer og chokoladesaucer kan tilberedes i forvejen og stilles på køl. Varm cremerne forsigtigt op. De skiller og bliver grynede, hvis de begynder at koge. Skulle det ske, køl hurtigt gryden af ved at placere den i en skål med koldt vand, tilsæt lidt kold mælk eller fløde og pisk kraftigt.
Sørg for, at frugtsaucerne er tyktflydende nok til at kunne hænge ved - jævn evt. saucen med lidt Maizena.
Når du smelter chokolade, må skålen ikke blive for varm, så risikerer du, at chokoladen bliver grynet. Tilsæt evt. fløde, kaffe eller likør, før chokoladen smeltes, og lad være med at røre rundt, før den er helt opløst.

PAS PÅ

- Hvis olie bliver for varm, kan den begynde at brænde. Hvis det sker skal du forsigtigt lægge et låg eller et fugtigt viskestykke over gryden for at kvæle ilden - hæld aldrig vand på brændende olie.

- Sørg for at det, der skal dyppes i olien, er tørt - våde bidder vil få olien til at sprøjte.

- Beskyt dine hænder, når du skal rytte en varm gryde.

- Tjek, at fonduegryden står stabilt på statjvet, så den ikke kan vælte ved et uheld.

- Gå aldrig fra en tændt brænder eller et fyrfadslys.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (20 stemmer)
Siden er blevet set 32.350 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
492801-02-2016 12:48:19 lis pedersen
hvad slags tændvæske bruger man til fondue

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her