Logo

Fisk med zucchinisauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fisk med zucchinisauce

 

Denne lækre fiskeret er god både til hverdag og til fest. Saucen kan forberedes en tid inden og fisken er hurtig at stege - hurtig mad.

• Kombinationen fisk og grønsager leverer letfordøjeligt protein, mange mineraler og vitaminer.

Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Fisk med zucchinisauce

ZUCCHINISAUCE:

1 lille løg

2 selleristilke

1 zucchini

1 spsk olie

1¼ dl grønsags bouillon

1 spsk hvidvinseddike

1¼ dl letmælk

2 spsk fløde

salt og cayennepeber

TIL FISKEN:

4 fiskefileter a 200 g, fx sej, torsk, kuller eller helleflynder

salt og peber

2 spsk smør eller margarine

1 bundt purløg

 

* Fremgangsmåde:

1 Pil løget og hak det fint.

Rens selleristilke og zucchini og skær dem i små bidder.

 

2 Opvarm olien i en gryde og svits løgene til de er klare.

Tilsæt zucchini og selleri og lad det stege med yderligere i 1 min. tid.

Tilsæt grønsagsbouillon og hvidvinseddike og lad det simre ved svag varme i ca. 5 min.

 

3 Kør saucen i foodprocessor eller blender til en puré.

Tilsæt mælk og fløde.

Hæld saucen tilbage i gryden og lad den simre i 10 min.

Smag til med salt og cayennepeber. Hold saucen varm.

 

4 Skyl fisken i rindende koldt vand.

Tør med køkkenrulle og krydr med salt og peber.

Smelt fedtstoffet på en pande og steg fisken 4-5 min. på hver side.

 

5 Hak purløget.

Anret fisken med saucen og garner med det hakkede purløg.

Server med kogte kartofler, brunet zucchini og evt. baguette til.

 

Tips & råd

Fisk med zucchinisauce

Kartoffelsauce: det er også godt med en kartoffelsauce i stedet for zucchinisauce til fisken. Skræl 150 g kartofler og skær i tern. Kog kartoflerne i 2½ dl mælk sammen med et laurbærblad og en kryddernellike i ca. 15 min, eller til kartoflerne er møre. Spæd evt. med mere mælk. Fjern krydderierne og kør saucen i foodprocessor eller blender. Eller brug en blenderstav. Smag til med salt, peber og balsamvineddike. Denne sauce er en god basis for mange andre saucer. Anvend fx peberfrugt eller gulerødder sammen med kartofler.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 282 = kJ 1284

Kulhydrat 7 g Protein 37 g Fedt 12 g (38%) Fibre 3 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.607 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her