Forskellige former for kryddersmør egner sig glimrende som »lynsaucer« til grillet kød, kylling eller fisk og giver grillmåltidet et spændende ekstra pift.
Kryddersmør kan tilberedes i forvejen, og kun fantasien sætter grænsen for, hvilke krydderurter, krydderier og andre smagsstoffer du kan røre i det bløde smør.
Når kryddersmørret er færdigt, lægges det over på et stort stykke fedtafvisende papir, der rulles om smørret, så det får facon som en træstamme.
Luk papiret om smørret, så pakken kommer til at lige en knallert.
Sæt smørret i køleskabet, så det kan stivne igen.
Når smørret skal serveres, skæres det i tykke skiver.
Læg en skive oven på det varme kød eller den varme fisk, så snart de er kommet af grillen.
Uanset hvilke ingredienser du bruger, så sørg for at røre dem godt ind i smørret, før du ruller det i facon og sætter det til afkøling.
Kryddersmør kan også fryses ned.