Om sommeren blev der på Lolland og Falster serveret Mælkeærter og denne ret blev kun serveret om sommeren med helt nye gulerødder, ærter og kartofler. Der findes en del forskellige opskrifter på Mælkeærter, forskellen består som regel i mængden af grønsagerne indbyrdes. 
 
1 l. sødmælk 
500 g nye kartofler 
500 g nye gulerødder 
250 g grønne ærter, nybælgede 
1 bdt  persille 
Salt 
500 g røget flæsk 
 
Gulerødder og kartofler skrabes. 
Sødmælken bringes i kog med kartoflerne og efter 5 min. tilsættes gulerødderne. Dette koger ca. 10 min. 
Når gulerødder og kartofler er næsten møre, tilsættes ærter og hakket persille. 
Retten smages til med salt. 
Flæsket skæres i skiver og steges, mens retten koger. 
Mælkeærterne serveres i dybe tallerkner med det stegte flæsk ved siden af. 
Drys evt. med ekstra persille.