Logo

Mad med pærer og æbler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Mad med pærer og æbler

 

Fra højre og med uret: svampesuppe med pærer og brie, flæskerouletter med løg og kartoffelmos, laksetatar med peberrodscreme. Billede herunder: sennepsstegt kylling med pæresalsa og salat med stegte æbler og valnødder.

 

De bedste opskrifter med æbler og pærer. Nyd de gode danske pærer og æbler i suppe, salat og varme retter.  

 

#

Svampesuppe med pærer og brie

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 25 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.  

 

#

250 g markchampignon eller vilde svampe

1-2 pærer

15 g smør

2 friske salvieblade

½ l hønsebouillon

4 spsk creme de brie eller brieost

salt og peber

Tilbehør: brød

*

Rens svampene og skær dem i mundrette stykker.

Skræl pærerne, udkern dem og skær dem i mundrette stykker/terninger.

Brun svampene i en gryde med smør.

Tilsæt pærerne og steg under omrøring et par min.

Krydr med strimlet salvie, salt og peber og tag ca. en tredjedel af blandingen op til senere brug.

Hæld bouillonen i gryden og lad suppen simre 15 min.

Blend suppen jævn med brie og smag til med salt og peber.

Tilsæt det reserverede fyld og server i dybe tallerkner med brød til.

 

Laksetatar med æble og peberrodscreme

Arbejdstid: 20 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.  

 

#

150 g laksefilet

75 g røget laks

1 tsk dijonsennep

1 tsk citronsaft

1 spiseæble (meget små terninger)

1-2 spsk fintsnittet purløg

salt og peber

2 spsk cremefraiche

1 tsk revet peberrod

Tilbehør: rucola og ristet rugbrød

*

 

Hak de to slags laks groft med en skarp kniv og vend dem sammen med sennep, citronsaft, æble, purløg, salt og peber.

Anret på to tallerkner brug evt. en lille metal ring til at forme med.

Smag cremefraiche til med peberrod, salt og peber og fordel det ovenpå.

Server med skyllede rucola-blade og ristet rugbrød.

 

Mad med pærer og æbler

 

Sennepsstegt kylling med pære-chili-salsa

Arbejdstid: 30 min. Marinering: min. 20 min.

Stegetid: 10min. Ikke fryse-egnet 2 personer. Er du alene så halver portionen.  

 

#

2 kyllingebryster

2 tsk dijonsennep

2 tsk citronsaft

1 fed hvidløg (knust)

salt og peber

rugmel eller durummel

olie til stegning

 

Salsa:

1 pære (små terninger)

1 lille rød peberfrugt (små terninger)

1 forårsløg (fintsnittet) eller ¼ rødløg (finthakket)

½ frisk chili

1 spsk citronsaft

1 spsk olie

salt og peber

frisk koriander

Tilbehør: brød eller stegte kartofler

*

 

Pisk sennep sammen med citronsaft, hvidløg, salt og peber.

Del hvert kyllingebryst i 2-3 stykker og vend dem i marinaden.

Lad dem trække ved stuetemperatur 20 min. eller i køleskab et par timer.

 

SALSA: Vend pærer, peberfrugt og forårsløg sammen med finthakket chili (uden frø og mellemvægge), citronsaft og olie og smag til med salt og peber.

Tilsæt friske korianderblade.

Vend kyllingestykkerne i durummel og steg dem gyldne og gennem varme på en pande med olie ca. 5 min. på hver side.

Server med pæresalsa og brød eller stegte kartofler (brasekartofler eller fritter).

 

Flæskerouletter med æbler og svesker

Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 25 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.  

 

#

6 skiver flæsk

1 stort æble (både)

6 svesker

6 salvieblade eller 1 kvist rosmarin

1-2 løg eller rødløg (fintsnittet)

2 dl bouillon eller vand

majsstivelse eller saucejævner

2-3 tsk balsamico

salt og peber

snor eller tandstikkere

Tilbehør: kartoffelmos og persille

*

 

Skær sværen af flæskeskiverne, bank dem lidt ud og drys dem med salt og peber.

Læg en æblebåd, en sveske og et salvieblad eller et par rosmarinnåle på hver og rul dem sammen.

Hæft rullerne med snor eller tandstikkere og brun dem på en varm pande med smør 4-5 min.

 

Tag dem op og steg løgene bløde på panden.

Læg rouletterne i løgene og tilsæt bouillon.

Lad det simre 15-20 min. under låg.

Jævn med majsstivelse udrørt i lidt kold vand eller saucejævner.

Smag til med balsamico, salt og peber og server med kartoffelmos og hakket persille.

 

Salat med stegte æbler og valnødder

Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 5 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

1 pakke blandet salat

2 syrlige spiseæbler

frisk timian

15 g smør

30 g valnøddekerner

salt og peber

 

Dressing:

1 tsk honning eller sirup

1 tsk dijonsennep

1 tsk olie

1 spsk æblevineddike

1 spsk æblemost

salt og peber

*

 

Pisk dressingen sammen.

Skyl og slyng salaten.

Vask æblerne og skær dem i både uden kernehus.

Steg dem gyldne på en pande med smør og timian.

Tilsæt valnødder, salt og peber.

Vend salaten med dressingen og anret på to tallerkener.

Fordel æbler og valnødder på salaten og kværn med lidt sort peber.

Server straks.

 

Mad med pærer og æbler

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 114 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Farverige supperVarme supper med hver sin farve og smag holder vinterkulden ude. Server med nybagte...
• Mad med citrusNetop nu er det sæson for citrusfrugter. Brug dem både til mad og søde sager - de er...
• Danske råvarer på italienskItalienerne har en dejlig umiddelbar og enkel tilgang til madlavning. Ikke alt for mange...
• Pæresorbet, NinasEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 40.000 spændende madopskrifter, og...
Afstemning
Hvad spiser ud til morgenmad?





Afstemning
Hvad spiser du til frokost?




Afstemning
Hvilken ret spiser du mest til aftensmad?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken dessert foretrækker du?



Fortæl dine venner om os