Logo

Tarte flambée

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dette er en virkelig nem og hurtig løsning på et måltid.
Der er bare lige­dejen.
Forbered en ganske almindelig pizza dej, fx.:
30 g gær
6 dl vand
3-4 spsk olivenolie
1 spsk fint salt og
1 kg pizzamel.
 
Ælt dejen sammen som til brød og lad den hæve til dobbelt størrelse. Der skal kun bruges en fjerdedel af dejen til to portionstærter.
Form resten til fx. focaccia (2 sto­re, flade aflange brød, som kan ligge på tværs på en plade med bagepapir).
Stil dem til kølig efterhævning og lav imens tærterne.
 
Fyld til "tarte flambée"
(to portionstærter)
 
1 løg (150 g)
1 spsk olivenolie
50 g bacon i papirstynde skiver, skåret i to eller tre på tværs eller pancet­to (lufttørret, italiensk bacon)
125 g ricotto (1/1 bæger)
1 ½ dl cremefraiche 38% eller god økologisk 18%
Salt, peber, reven muskatnød
 
Del løget lodret gennem roden.
Træk den tørre skal af løget og skær 5-6 både af hver halvdel, alle gennem roden, så de bedre hænger sammen.
Læg dem i en mikroovnsskål og dæk til.
Giv dem 3-4 minutter i mikroovnen ved 100% effekt (eller sauter i en gryde).
Vend dem med olivenolie.
Fold ricotta og cremefraiche sammen.
Varm ovnen op til maximum (275-300°).
Sæt en plade/rist med bagesten i øverste halvdel af ovnen.
Del dejportionen til de to portionstærter i to kugler.
Drys hvedemel på bordet og dej og rul den ene ud til en pizza.
Måske er dejen for elastisk og skal hvile lidt, inden der rulles videre. Den skal i hvert fald kunne give sig, og fem minutter hjælper.
Rul den så ud så tyndt som muligt og arranger den på bagepapir eller en pizzaspode drysset med majsmel eller durummel.
Læg halvdelen af ricotta-flødeblandingen midt på den udrullede bund. Smør den ud til ca. 2 cm fra kanten.
Fordel halvdelen af løgene på.
Drys med salt og peber og riv muskatnød over.
Læg bacon ovenpå og skub tærten ind på bagestenen i den glohede ovn ved hjælp af pizzaspaden eller brug et stykke pap eller karton til at føre bagepapiret med tærten ind på pladen.
Tærten er færdig på fem minutter.
Imens kan den anden fyldes og gøres parat og derefter bages.
 
NB. Ricotta'en indgår ikke i den originale opskrift, som udelukkende er masser af fløde, men ricottaen gør det nemmere, fordi den holder på fløden og bedre kan smøres ud.
 
Focaccia: Tryk salvieblade og rosmarinkviste ned i dejen.
Stænk med rigeligt olivenolie og drys groft salt på.
Tag bagestenen/pladen ud.
Skru ned for varmen til 225° og bag de formede brød længere nede i ovnen - ca. 20 minutter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.839 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her