Logo

Flanksteak i salat med nudler og thai-dressing

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flanksteak i salat med nudler og thai-dressing

 

En flanksteak er et magert og reelt stykke kød, som er nemt at tilberede. Perfekt til en sommerlig middagssalat.

4 personer. Arbejdstid: Marinering: mindst 30 min. Koge/stegetid: 15 min.

 

#

Steak:

2 spsk sojasauce

1 spsk sesamolie

½ spsk farin

1-2 fed hvidløg

10 g frisk ingefær

500 g flanksteak

 

Dressing:

1 lime eller ½ citron (øko)

½ chili

1 fed hvidløg

2 spsk risvineddike

1 tsk farin

1 tsk sesamolie

1 tsk sojasauce

 

Salat:

120 g fuldkornsnudier

250 g sukkerærter

1 spidskål

250 g gulerødder

½ spsk olie

frisk koriander

*

Rør sojasauce, sesamolie og farin godt sammen, og tilsæt knust hvidløg og revet ingefær.

 

Læg flanksteaken i en pose med marinaden, og luk til.

Vend rundt, så marinaden bliver fordelt på kødet, og lad det marinere i 30 min. ved stuetemperatur eller i køleskabet i 3-6 timer.

 

Vask lime eller citron, riv skallen og pres saften.

Skyl chilien, og hak den fint med eller uden frø og mellemvægge (med, bliver det stærkt).

Rør skal, saft og chili sammen med knust hvidløg og de øvrige ingredienser til dressingen.

 

Kog nudlerne efter pakkens anvisning, dryp af, og skyl dem med koldt vand.

Dryp nudlerne af, og vend dem med dressingen.

Snit sukkerærterne fint, og vend dem i.

 

Del spidskålen i 4 eller 8 både.

Rens gulerødderne, og skær dem i halve eller kvarte på langs.

Varm en pande med olien, og brun kål og gulerødder et par min. på hver side.

 

Steg kødet på en varm grill eller grillpande i 12-15 min. i alt.

Lad kødet trække i 5-10 min, og skær det i skiver på tværs af kødtrådene.

Anret med nudler og grønsager, og drys med frisk koriander.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.392 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her