Logo

Langtidsstegt nakkekam med æblemost og selleripuré

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Langtidsstegt nakkekam med æblemost og selleripuré

 

Nakkekød er fedtmarmoreret og smagfuldt. Det kræver længere tids tilberedning, da grisen bevæger denne del af kroppen mere end fx fileten fra ryggen.

6 personer. Arbejdstid: 30 min. Stege-/kogetid: ca. 2 timer. Fryseegnet

 

#

1 kg nakkekam uden svær

500 g løg

½ liter usødet æblesaft eller most

salt og friskkværnet peber

4-6 stilke frisk timian

 

Selleripuré:

1 knoldselleri

50 g smør

frisk timian

*

 

Pil løgene, skær dem i både, og læg dem i bunden af et ovnfast fad.

Drys med lidt salt, og hæld æblesaft i fadet.

Læg kødet ovenpå, og krydr med salt og peber.

Dæk fadet til med låg eller sølvpapir.

Sæt fadet i en kold ovn, og tænd på 175 °C.

Steg i ca. 2 timer, til kødet har en centrumstemperatur på 70 °C (målt med stegetermometer).

 

Skær skrællen af sellerien, og skær den i grove stykker.

Kog dem i vand i ca. 20 min., til de er helt møre.

Hæld kogevandet fra, og mos sellerien med en kartoffelmoser (eller piskeris).


Brun smørret på en pande, og vend det i selleripuréen.

Smag til med salt og peber.

Skær kødet i skiver, og server med løg, stegesky og selleripuré.

Drys med timian.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.732 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her