Logo

Oksehaleragout

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksehaleragout

 

Halen ved vi alle, hvor sidder på dyret. Det er et benet stykke kød med masser af god smag, men også en del fedt, der bør skummes fra under tilberedningen.

Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: 3-4 timer Fryseegnet. 5-6 personer

 

#

2 kg oksehaler

1 løg

1 porre

2-3 stilke bladselleri

15 g smør

1 spsk olie

1 spsk hele sorte peberkorn

2 spsk tomatpuré

2-3 tsk groft salt

½ flaske rødvin eller kalvebouillon

evt. 1-2 dl vand

3 friske laurbærblade

3-4 kviste frisk timian

500 g gulerødder

1 bundt persille

 

Smørbolle:

30 g smør

2 spsk hvedemel

evt. ½ dl tør sherry

 

Tilbehør: kartoffelmos

evt. halve hårdkogte æg

*

 

Skær halerne igennem i leddene, hvis slagteren ikke har gjort det.

Rens urterne og skær dem i små stykker.

 

Brun halerne i en tykbundet stegegryde med smør og olie ved god varme.

Brun også urterne i gryden.

Tilsæt peberkorn og tomatpure.

Krydr med salt og hæld rødvin eller bouillon og evt. vand i gryden.

Tilsæt laurbærblade og timian, læg låg på og sæt gryden i ovnen ved 150 °C i 3-4 timer.

Vend kødet nogle gange undervejs.

 

Skræl gulerødderne og skær dem i skiver.

Skyl persillen og hak den.

Tag oksehalerne op, og hold dem varme.

 

Skum fedtet fra skyen og si den.

Kog gulerødder i stegeskyen 5-7 min. og tag dem op med en hulske.

 

Jævn skyen med en smørbolle: Rør blødt smør med hvedemel til en lille kugle.

Læg den i saucen, rør forsigtigt, og lad den tykne saucen.

Lad den småkoge i ca. 5 min.

Smag til med salt og evt. sherry.

Vend gulerødderne og halerne i saucen og varm retten igennem.

Drys med persille og server med kartoffelmos.

 

TIPS: Retten kan suppleres med halve hårdkogte æg.

I stedet for at tilberede halerne i ovnen, kan de koges på komfuret, ved svag varme i ca. 3 timer, til kødet næsten falder fra benene.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.956 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her