Logo

Spaghetti med røget laks

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spaghetti med røget laks

 

Efterår og vinter byder på mange skønne råvarer, og grønkål ligger helt i top over de super sunde af slagsen. Den er sprængfyldt af fibre og antioxidanter, så prøv at pifte hverdagsmaden op med det grønne guld og røget laks. Retten er nem at lave og dejlig frisk i smagen. Du kan også prøve at bytte røget laks ud med håndskåret bacon. Tid: 30 minutter. Antal personer: 2

 

# Det skal du bruge til spaghetti med røget laks og grønkål:

225 g spaghetti, gerne fuldkornsspaghetti

100 g røget laks i skiver

 

Grønkålssauce:

150 g frisk grønkål

½ rødløg

1 fed hvidløg

1 spsk smør til stegning

1 spsk æbleeddike

1 dl piskefløde

salt og friskkværnet peber

saft af ½ citron

Til servering:

½ bundt purløg

*

Sådan laver du spaghetti med røget laks:

Rens og skyl grønkålen, og skær den grove stok fra.

Hak grønkålsbladene groft med en skarp kniv.

Pil rødløg og hvidløg, og hak dem fint.

Opvarm en dyb (sautere)pande med smør, og steg de 2 slags løg i 2-3 minutter ved middel varme. Tilsæt æbleeddike, og lad det koge ind.

Kom den hakkede grønkål på panden, og steg videre i et par minutter, til grønkålen lige akkurat falder sammen.

Tilsæt fløden, skru op for varmen, og kog saucen igennem.

Krydr godt med salt og peber.

 

Kog spaghettien i en gryde med letsaltet vand efter anvisningen på pakken.

Skær laksen i tynde strimler, og vend den i grønkålssaucen sammen med den afdryppede spaghetti. Smag til med citronsaft.

Anret i dybe tallerkener, og drys med hakket purløg.

 

Tips: I supermarkedet kan man fra oktober og ofte helt frem til marts måned finde poser med frisk grønkål, som allerede er skyllet, ribbet og hakket. Det er nemt at gå til, og kvaliteten er fin.

 

Spaghetti med røget laks

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.209 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her