Logo

Fjordrejer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fjordrejer

 

Fjordrejer er luksus, men til gengæld kan du nøjes med lidt. Er du selv lidt fiks på fingrene kan du købe rejerne levende og koge og pille dem selv det holder prisen på et mere tilforladeligt niveau.

Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 15 min. Ikke fryseegnet. 4 personer.

 

#

350 g pillede fjordrejer

¾-1 kg nye kartofler

50-75 g koldt smør

1 bdt dild

flagesalt og sort peber i kværn

*

 

Skrub kartoflerne rene og kog dem i letsaltet vand ca. 8 min.

Sluk for varmen og lad dem trække møre under låg ca. 8 min.

Hæld vandet fra kartoflerne og knus dem let med en stor gaffel.

Vend smørret i og anret med friskpillede fjordrejer og dild.

Drys med flagesalt og friskkværnet sort peber og nyd straks.

 

Tips: FJORDREJER har sæson fra maj til oktober. De er grå, men bliver lyserøde ved kogning.

Se opskrifter på Sprøde stegte fjordrejer og Rejesuppe (rejebisque) nedenfor.

 

Fjordrejer

 

SÅDAN KOGER DU FJORDREJER:

Giv 3 l vand et opkog og tilsæt 3 spsk salt og 2 tsk sukker.

Hæld 1 kg friske fjordrejer i det spilkogende vand og vend rundt til alle rejer er røde og vandet koger igen det tager et par min.

Tag gryden af varmen og lad rejerne stå i vandet 1 min.

Hæld rejerne på et dørslag, skyl dem i koldt vand og bred dem ud på et fad.

 

Pil rejerne: klem hovedskjoldet af, fjern midterskjoldet og klem halen af.

Der bliver ca. 350 g pillede rejer ud af 1 kg hele rå rejer.

 

Sprøde stegte fjordrejer
#

Beregn 10-15 friske og levende rejer til hver eller 40-50 g.
lidt hvedemel, salt og friskkværnet peber
olie til stegning
*

Kom rejerne i et dørslag.

Bland lidt hvedemel i så det lige lægger sig rundt om rejerne.

Krydr med salt og peber.

Varm to-tre spsk olie godt op på en pande, så den næsten ryger.

Steg rejerne hurtigt, til de er lysebrune og sprøde på begge sider.

Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Steg kun til to-tre portioner af gangen - hvis temperaturen på panden falder for meget begynder rejerne at koge og så bliver de ikke sprøde.

Server rejerne nystegte med et drys salt og dressing af mayonnaise rørt med frisk hakket basilikum, hvidløg og fint revet citronskal.

 

Rejesuppe (rejebisque) ca. 6 portioner
#

2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt gerne en aflang tyrkisk
0,5 fennikel
1 løg
750 g friske og levende fjordrejer
2 spsk olie

1 blød tomat
1,5 dl hvidvin
0,75 l vand
3-4 kviste frisk timian
1,5 dl piskefløde
smag til med friskkværnet peber og cayennepeber

*

 

Pil hvidløg og knus det.

Skær peberfrugten og fennikel i mindre stykker.

Pil og hak løg.

Steg de hele rejer med skal i hed olie i en wok eller tykbundet gryde ved god varme til de bliver lyserøde og lidt gyldne (bliver de for mørke giver det en bitter smag).

Kom grønsagerne i og steg dem nogle minutter og tilsæt derefter tomat skåret i stykker og hvidvin. Hæld vand i og tilsæt timianen.

Kog ved svag varme i 15 min.

Træk suppen fra varmen og lad den stå 15 min. og ikke længere.

Blend suppen og tryk den evt. igennem en grov si.

Kog suppen igennem med piskefløde.

Smag på suppen.

Skal den være kraftigere koges den ind (reduceres).

Smag til med salt og peber.

 

Tips: rester af suppen kan koges lidt kraftigere og tykkere. Saucen kan bruges til fjerkræ- og fiskeretter.

 

Fjordrejer

Fjordreje eller Roskildereje (Palaemon adspersus) er en art i familien Palaemonidae i underordenen ægte rejer. Den er almindelig i Østersøen og fiskes i Danmark. Den bliver op til 70 mm lang og lever i bændeltang-lejer.

 

Palaemon adspersus er sjældent forekommende i det meste af nord-vest Europa, men rejen har en fremtrædende rolle for rejefiskeriet nær Danmarks kyster. I Østersøen kan den tolerere et saltindhold så lavt som 5‰, men den overvintrer på dybere og mere saltholdigt vand på afstand af kysten. I Danmark er P. adspersus tæt knyttet til almindelig bændeltang (ålegræs) og den erstattes af Palaemon elegans, hvor der mangler ålegræs.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.773 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her