Logo

Bagt kartoffel, sådan bliver de perfekte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bagt kartoffel, sådan bliver de perfekte 


Den bagte kartoffel skal være sprød udenpå, cremet indeni, og den må ikke smage af kogt kartoffel. Du behøver ikke store kartofler for at lave en god bagt kartoffel, og så skal de ikke pakkes ind i folie. Se flere råd herunder.

 

Vælg selv størrelsen

Køb store eller mellemstore kartofler efter smag. Der er ingen, der siger, at en bagt kartoffel skal være kæmpestor. Nogle foretrækker ganske almindelige kartofler, der er bagte.

 

Sørg for god varme i ovnen

Forvarm ovnen til 200 eller til 220 °C, hvis du skal fylde en hel plade med kartofler.

 

Hold kartoflerne fugtfri

Vask og tør kartoflerne. Det er især vigtigt, at de er tørre, så de kan få en sprød overflade.

Undgå folie

 

Kartoflerne skal ikke pakkes ind i folie, så bliver de nemlig kogt i stedet for bagt og får ikke den sprøde, bagte smag.

 

Gnid lidt olie ind i skrællen

Lidt olie på skrællen sikrer en sprød og lækker skræl til det bløde indre.

 

Kryds, hvor skatten findes

Skær et kryds halvt ned i hver kartoffel, gnid smør og salt ned i krydset. Kartoflerne er færdige, når de åbner sig i krydset.

 

Drys et lag salt i bradepanden

Lad kartoflerne bage i salt. Fordel også en lille smule salt på skrællen. Saltet giver smag og gør kartoflerne møre og sprøde. Prøv også at krydre kartoflerne med karry, hvis du føler dig modig.

 

Bag kartoflerne midt i ovnen

De skal have mellem 1 og 1½ time i ovnen alt efter størrelse.

 

Med en smørklat smør

Kom en klat smør eller cremefraiche i den bagte kartoffel, og server med friske krydderurter.

 

Prøv også mikroovnen til kartofler

Hver kartoffel bages i cirka 7 minutter på fuld effekt (800W). Vend dem halvvejs gennem tilberedningen, og lad dem stå i 1-2 minutter, før de serveres.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.244 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her