Logo

Kjolekagen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Denne kage er i min familie kendt under betegnelsen kjoleka­gen, fordi den har præcis samme mocca nuance som en kjole min mor havde, vistnok i 1942 eller deromkring. Opskriften blev klippet fra en avis i Durban, Sydafrika, hvor vi den gang boede. Andet kender jeg ikke til dens oprindelse.
Opskriften skal følges meget nøje - ikke noget med at eks­perimentere med mindre mængder smør, flormelis eller choko­lade, uanset hvor usandsynlige de end måtte forekomme jer. Det fører uvægerligt til et ringere resultat. Til gengæld strækker kagen godt. En enkelt tynd skive giver en mæthedsfølelse, der varer i mange timer. Her er opskriften, som den i vores familie er blevet fremstillet til et utal af fødselsdagsfester gennem snart 65 år.
 
Kagen består af ganske tynde lag bløde bunde, lagt sammen med rigelig chokoladecreme.

# Ingredienser

Kagebunde:
4 æg
⅓ kop sukker
⅓ kop hvedemel
 
Chokoladecreme:
400 g smør
4 kopper sigtet flormelis
100 g mørk cho­kolade
kaffeekstrakt eller Nescafe
lidt piskefløde
 
Pynt: sølvkugler. kandiserede violer
 

* Tilberedning

Dejen: 4 æggeblommer røres efterhånden med ⅓ kop sukker og ⅓ kop hvedemel.
3 stiftpiskede hvider kommes i, og dejen spre­des tyndt på bagepapir eller på den løse bund af en lagkageform.
Mængden rækker til 6 bunde.

De bages til de er smukt lysebrune og tages forsigtigt af med en paletkniv.
Kagebundene er sprøde, når de kommer ud af ovnen, men lægges på et køligt sted med pergamentpapir imellem for at blive bløde.

Cremen laves ved at røre 400 g smør hvidt og efter­hånden tilsætte 4 kopper sigtet flormelis, en plade smeltet chokolade (ca 100 g) og 3 spsk stærk kaffeek­strakt (eller 2 tsk Nescafe i en spsk kogende vand).
Rør det stærkt og voldsomt og list til sidst 2 spsk flødeskum i cremen, der fordeles mellem lagene og smøres oven på kagen og på siderne.
Det sidste presses gennem en tyl­le ud i fine ranker og roser.
Kagen kan pyntes med sølvkugler og/eller kandiserede violer.
Kagen opbevares i køleskabet. 
I stuetemperatur bliver den blød og vanskelig at håndtere.


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.742 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her