Logo

Valentinskage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Valentinskage

 

Sig det med kage! Bag en lille, lækker kage til din udkårne og måske resten af familien. Kagen består af saftige kagebunde med et strejf af citron lagt sammen med en fløjlsblød creme af hvid chokolade. I anledning af Valentinsdag har vi farvet bundene lyserøde.

1 kage til ca. 6 personer. Arbejdstid: 1 time. Bagetid: 20 min. Køletid: 2-3 timer

 

#

Kagebunde:

150 g hvedemel

1½ tsk bagepulver

½ knsp salt

100 g smør

100 g sukker

1 æg

1 tsk vaniljesukker

1 dl mælk

1 økologisk citron

ca. 1 spsk rød frugtfarve (eller ¼ tsk rød farvepasta)

 

Creme:

150 g hvid chokolade

1 dl piskefløde

1 dl cremefraiche 38%

*

 

Kagebunde: Sigt mel, bagepulver og salt sammen.

Pisk smør sammen med sukker, og pisk ægget i sammen med vaniljesukker.

Rør melet i skiftevis med mælken, og tilsæt 1 tsk fintrevet citronskal og 1 spsk citronsaft.

Tilsæt rød farve efter humør.

 

Hæld dejen i en lille bradepande (18-24 cm) foret med bagepapir, og bag kagen midt i ovnen ved 180 °C i ca. 20 min.

Tjek med en trætandstikker, om kagen er gennembagt, og stil den til afkøling i formen i 10 min.

Vend den ud af formen, og lad den køle helt af.

 

Creme: Hak den hvide chokolade, og kom den i en skål.

Varm fløden op tillige under kogepunktet, og hæld den over chokoladen.

Lad det stå i 3 min. og rør så rundt, til blandingen er ensartet.

Stil cremen koldt.

 

Udstik kagen til 2 lige store hjerter (så store som de kan blive), og gem kageresterne.

 

Pisk halvdelen af den hvide chokoladecreme sammen med cremefraiche, til det ligner flødeskum.
Brug en håndmikser.

Læg de 2 hjerter sammen med cremen, og stil kagen koldt i mindst 1 time.

 

Smør resten af den hvide chokoladecreme (uden cremefraiche) over kagens top og sider.

Smuldr kageresterne til krummer med fingrene, og pynt kagen med krummerne kanten rundt, på overfladen, eller som du har lyst.

Sæt kagen koldt indtil ser ng.

 

TIPS: Du kan bruge rødbedesaft som frugtfarve.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.331 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her