Logo

Skinkeculotte med ovnbagte grønsager og marengs med æblemos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skinkeculotte med ovnbagte grønsager og marengs med æblemos

 

Begynd med at lave marengskagen, så ovnen er tør, og kagen bliver sprød. Sæt derefter grønsagerne i ovnen, mens den stadig er varm. Ovnbagte grønsager kan spises både kolde og varme.

 

Culotte med ovnbagte grønsager

Arbejdstid: 40 min. Stege/kogetid: ca. 50 min. 4 personer

 

#

1 skinkeculotte eller skinkeyderlår (ca. 800 g)

½ spsk olie

10 g smør

salt og knust sort peber

4-5 laurbærblade

ca. 2 dl hvidvin eller vand

 

Ovnbagte grønsager:

400 g pastinakker

400 g gulerødder

2-3 porrer

1 spsk olie

1 dl vand

1 spsk citronsaft eller hvidvinseddike

salt og friskkværnet peber

150 g fetaost

2-3 spsk hakket persille

 

Tilbehør: brød

*

 

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Brun det i en stegegryde med olie og smør.

Krydr med salt og peber, læg laurbærblade i gryden og hæld vin eller vand i bunden.

Læg låg på og steg i ca. 45 min., til kødets centrumtemperatur er 65-70 °C målt med stegetermometer.

Lad det hvile i 10-15 min.

Skræl gulerødder og pastinakker og skær dem i grove stykker.

Rens porrerne og skær dem i tykke skiver.

Bland grønsagerne med olie og vand i en bradepande og sæt den i ovnen i ca. 45 min. ved 175 °C.

Rør jævnligt undervejs. Krydr med salt, peber og citronsaft og drys smuldret fetaost og grofthakket persille over.

Skær culotten i tynde skiver på tværs af kødtrådene og server med de ovnbagte grønsager og brød.

 

Skinkeculotte med ovnbagte grønsager og marengs med æblemos

 

Marengs med æblemos

Arbejdstid: 30 min. Bage/kogetid: 1½ time. 6-8 personer.

 

Marengsbund:

3 æggehvider

1 tsk citronsaft

175 g sukker

 

Fyld:

1 kg madæbler

1 dl vand

ca. 75 g sukker

50 g hasselnødder

1 vaniljestang

2½ dl piskefløde

*

 

Pisk æggehvider og citronsaft stift med 2 spiseskefulde af sukkeret.

Vend resten af sukkeret i og sæt dejen på bagepapir i en cirkel (ca. 24 cm i diameter).

Bag marengsbunden ca. 1½ time ved 100 °C.

 

Skræl æblerne, udkern dem og skær dem i mindre stykker.

Kog dem med vand under låg til de akkurat koger ud (5-10 min.).

Smag til med sukker og afkøl.

 

Rist nødderne 5-6 min. på en tør pande.

Afkøl dem og hak dem groft.

 

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Pisk dem ud i fløden og pisk det til blødt skum.

Anret æblemosen på den afkølede marengsbund.

Top op med vaniljeflødeskum og drys med nødder.

 

TIPS: Køb evt. en færdiglavet marengs fra bageren

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.080 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her