Logo

- Trykkoger - trykkogning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
( se opskrifter ved at taste "trykkoger" i feltet: Søg på navn )

Suppe
Gryden fyldes med de forskellige ingredienser. Skal De koge en større portion suppe end trykkogeren kan rumme, kan yderligere væske tilsættes efter kogningen. Selvom grønsager har forskellig kogetid, har jeg erfaret at grønsagerne ikke koger ud i trykkogeren. Nogle grønsager vil jeg dog først komme i suppen når gryden er gået af tryk, her kan fx. nævnes ærter og små blomkålsbuketter. Når De koger suppe, kan der også bruges afbrudte kogninger, d.v.s. trykket tages af gryden, en ny portion grønsager tilsættes og gryden bringes atter på tryk.

Grønsager
Grønsagerne koges i vand der netop dækker, eller de kan koges ved damp, hvor de lægges på risten i trykkogeren eller i speciel indsats. Grønsagerne kan også sauteres (mørnes i fedtstof). Frosne grønsager kommes direkte i vand der lige knapt dækker.

Spaghetti og makaroni.
Jeg vil ikke anbefale at koge pasta ved tryk, da kogetiden er så kort. Brug gryden som almindelig gryde - uden trykkogerlåget.

Risretter
Risengrød kan med fordel koges i gryden. Den bør dog kun fyldes halvt op med mælk, se opskrifter.

Fisk
Fisk kan ligesom grønsager koges i vand, der netop dækker, eller i damp hvor fisken lægges på rist, eller den kan koges eller steges i egen væde. Da koge- eller stegetid som regel er ret kort her, må trykket tages hurtigt af gryden, ellers vil fisken koge (stege) ud.
Dybfrossen fisk behøver ingen optøning inden tilberedning.

Kød
Kød kan koges eller steges i trykkogeren. Undtaget er dog engelsk bøf, T-bone steak o. lign., hvor stegeresultatet bliver bedre på en stegepande. Ofte vil den væde evt. grønsager giver, være fuldt tilstrækkeligt, ellers tilsættes suppe, bouillon, vin el. lign. Også større stykker kød kan koges eller steges i trykkogeren, prøv at stege en lammekølle, frikandeau m.m.
Dybfrossent kød kan steges eller koges uden optøning, dog bør større stykker optøes inden, da det kan være vanskeligt at beregne koge- stegetiden. Trykkogeren vil også være vanskelig at holde på et stabilt tryk. Til frossent kød beregnes ca. ⅓ længere koge- eller stegetid.

Frugt og desserter
Bær og frugter kan koges til marmelade, syltetøj og suppe i trykkogeren, men som regel er kogetiden så kort, at det vil være et spørgsmål om det kan betale sig. Men så kan trykkogeren naturligvis bruges som almindelig gryde uden tryklåget.
Få desserter kan tilberedes i trykkogeren, fx. karamelrand, varm budding og risdesserter. (Se under risengrød - i trykkoger).


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 12.396 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her