Logo

Andebryst og salater fra lammefjorden, økologisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Respekt for råvarerne. Det allervigtigste er gode lokale råvarer, der er behandlet med respekt hele vejen fra jord til bord. Vores grønsager til denne ret kommer fra lammefjorden, og de ...

Respekt for råvarerne. Det allervigtigste er gode lokale råvarer, der er behandlet med respekt hele vejen fra jord til bord. Vores grønsager til denne ret kommer fra lammefjorden, og de tilberedes så lidt og skånsomt som muligt.

 

1 stort eller 2 små økologiske andebryster i alt 400 g

2 andehjerter

4 små romaine- eller hjertesalathoveder med rod (125 g)

100 g forskellige salatblade f.eks rucula, radiccio, romaine

1 kvist timian

1 spsk olie

salt

4 buketter karse

isvand

Groft brød, 700 g

Smøremulsion af:

2 spsk vand

1 kvist timian

25 g smør

Brøndkarsesauce:

140 g plukket brøndkarseblade

1 tsk. grov sennep (6 g)

20 g vand

30 g balsamisk æbleeddike

45 g neutral olie

salt og evt. lidt ekstra eddike ved tilsmagning

 

1. Start med brøndkarsesaucen ved at blende brøndkarse, sennep og eddike til en fin puré.

Hæld olien i lidt ad gangen som til en mayonnaise.

Stil på køl mens du tilbereder resten.

2. Steg andebrystet på en tør pande med skindsiden nedad, til fedtet begynder at smelte og skindet er gyldent. Vend brystet, kom en kvist timian ved, og lad det stege et lille øjeblik.

3. Tag kødet af panden og lad det hvile på en rist med skindsiden op.

Drys med salt før servering. Gem lidt af fedtet til andehjerterne.

4. Steg andehjerterne et par minutter på panden i lidt af det overskydende fedt fra brysterne.

5. Skyl salathovederne, skær toppen fra og gem bladene.

Skær roden til, så det yderste lag er fjernet samt de små tråde.

6. Steg rødderne fra salathovederne kort tid på en pande og krydr med salt.

7. Skyl de øvrige salatblade og hold dem sprøde i lidt isvand.

8. Skyl karsen og hold også den sprød i isvand.

9. Lav en smøremulsion ved at varme 2 spsk vand op på en pande og kom 1 kvist timian ved. Tilsæt smørret.

10. Vend salatbladene hurtigt i smøremulsionen, dryp af og krydr med salt.

11. Lun brøndkarsesaucen i en lille gryde.

Drys andebrysterne og hjerterne med lidt salt og servér som vist på billedet med den lune sauce, salater og et godt groft brød.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.906 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her