Logo

Blommer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blommer

 

Blommen stammer oprindeligt fra Asien. Det er en saftig stenfrugt, der kan være blåviolet, gul eller grøn og som findes i forskellige størrelser. Blommen er den næstmest dyrkede frugt i verden, hvor æblet tager første pladsen. Den vokser desuden vildt mange steder i naturen.

 

Opal
Lille- middelstore, runde blommer med rød-blå dækfarve og saftigt, gult kød med god smag.
Frugten modner først i august.
Sæson: August

 

Althans Reine Claude
Store, rundagtige, rødblå frugter med saftigt, gult frugtkød med en sød smag.
Frugten modner sidst i august
Sæson: Sidst i august-først i september

 

Jubileum
Meget store ovale/aflange rødviolette blommer som er faste, søde og saftige. Stenen slipper let frugtkødet.
Frugten modner midt i august
Sæson: august-først i september

 

Kirkes
Store, runde blå blommer med klart, grøngult frugtkød, der er saftigt og har en meget fin spisekvalitet karakteriseret ved syrlig-sød smag og god aroma. Stenen løsner desuden let fra frugtkødet. Frugten modner sidst i august-først i september.
Sæson: September

 

Reine Claude Noir
Middelstore, runde til ovale frugter med rødbrun grundfarve ved modenhed og mørk violet dækfarve på solsiden. Skindet er tykt, sejt og surt og frugtkødet gulligt, blødt og saftigt med fin smag og god aroma.
Frugten modner først i september
Sæson: September

 

Victoria
Store, ovale frugter med rød-orange dækfarve og gult kød, der har en svag sød/syrlig smag og en god aroma.
Frugten modner i september
Sæson: September

 

Ive
Store runde blårøde frugter som er saftige og søde.
Frugten modner først i september.
Sæson: September

 

Valor
Meget store mørkeblå blommer som er meget faste med god ballance mellem sød og syrlig smag. Stenen slipper let fra frugtkødet.
Frugten modner først i september.
Sæson: September

 

Excalibur
Meget stor rødviolet blomme, som er fast sød og saftig med en god aroma. Stenen løsner let fra frugtkødet.
Frugten moder midt i september
Sæson: September

 

Tips til tilberedning
• Blommer kan bruges rå i salater som f.eks. denne sprøde spidkålssalat  eller som en saftig snack. De er desuden meget velegnede i desserter, hvor de specielt gør sig godt i tærter og pies. Hvis du vil gøre blommer mere langtidsholdbare kan du bruge dem i grød, marmelade, saft eller du kan sylte dem.

• Blommer giver mange gode tilberedningsmuligheder i både det søde og det salte køkken.  Du kan fx forsøge dig med en blommechutney der er skønt tilbehør til ost, fisk eller til kødretter.

• Husk altid at skylle frugt og grønt inden du spiser det råt eller bruger det i madlavning.

 

Vidste du at...
Svesker er tørrede blommer.

 

Opbevaring
I køleskab. Holdbarhed 4-6 dage.

 

I sæson

August til September

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.567 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her