Logo

Citronmarmelade

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mens vi venter på pomeranserne - de bitre appelsiner, der har sæson i januar og februar - kan trangen til citrusmarmelade til­fredsstilles med citronmarmelade, som smager henad Limancello - ­den forfriskende italienske citronlikør.
 
1 kg usprøjtede citroner
2 liter vand (1 ½ + ½ l.)
2 kg sukker
Whisky
Evt. Gul Melatin
 
Vask citronerne og kom dem i en gryde med 1 ½ liter vand.
Bring gryden i kog og skru ned på lille blus.
Læg låg på.
Lad citro­nerne koge i ca. halvanden time, eller til de er meget møre.
Tag frugten op og lad den køle lidt af, men gem kogevandet til sene­re.
Skær hver citron over på midten og skrab med en ske alt "fyldet" ud, så kun skallen er tilbage.
Det er nemmest at lægge en halv frugt i den hule hånd, så formen bevares.
Kom alt fyldet i en gry­de med den sidste halve liter vand og sæt den over ilden.
Lad det koge 10-15 minutter, så al pektinen trækkes ud.
Skær imens frugtskallerne i strimler efter behag (smalle eller bredere).
Kom skallerne tilbage i den store gryde med kogevandet.
Tilsæt sukker (det er meget, men det skal til).
 
Hæld fyldet i en sigte og gnid så meget igennem sigten som muligt af den pektinholdige masse, som skrabes af på bagsiden af sigten.
Af hensyn til geleringen er det vigtigt at få det hele med.
Kom pek­tinmassen (fyldet) i gryden med frugtskaller og sukker og kog marmeladen ind, til den gelerer.
Det tager 15 minutter eller mere.
Hvis marmeladen ikke gelerer (1), kan man tilsætte lidt Gul Melatin (til gele), idet man følger anvisningen på pakken.
Men brug ikke fuld dosering, da marmeladen ikke kan mangle meget i at stivne.
Hæld marmeladen på skoldede glas og lad dem køle af under et rent klæde.
Hæld 1 spsk whisky øverst i hvert glas som 'konser­veringsmiddel'.
 
(1) Geléringsprøve: Kom en teske marmelade på en underkop og sæt den i fryseren i 5 minutter.
Den skulle gerne vise tegn på gelering, d.v.s. den må ikke løbe - men gerne hænge lidt - når tallerkenen vippes.
 
Variation: Udblød evt. et nip hel safron i 2 spsk kogende vand og lad det trække fem minutter. Tilsæt safran og safranvand til sidst i marmeladeopskriften.
Safransmagen klæder citronerne og giver en smuk nuance til mar­meladen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.529 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her