Logo

Farserede peberfrugter 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Farserede peberfrugter 2 

 
En god opskrift på farserede peberfrugter fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og mere end 11.000 med billeder.
Forberedelse: 1 time 5 min. Tilberedning: 20 min. Portioner: 4

 
# Ingredienser
4 store peberfrugter
400 g hakket oksekød
1 æg
1-2 spsk koldt vand
2 spsk groftrevet løg
1 fed knust hvidløg
150 g rå, grofthakkede champignon
salt, peber
1-2 spsk rasp
25 g smør/margarine
1 ds henkogte tomater (½ kg ds)

 
TILBEHØR: Rispilaff.

 
* Tilberedning
Skær en skive af hver peberfrugt, hvor stilken har siddet.
Skær frøstole og skillevægge ud og fjern kernerne.
Skær en meget tynd skive af den anden ende af peberfrugten,
ca. 2 mm, så frugten kan stå.
Ælt det hakkede kød med æg, vand, løg, knust hvidløg og
grofthakkede champignon, salt og peber.
Fordel farsen i peberfrugterne og tryk det godt ned i hjørnerne.
Der skal være så meget fars i peberfrugterne, at det ender i en top.
Drys rasp på kødet og læg en smørklat på hver.
Sæt peberfrugterne i et velsmurt ildfast fad.
Skær tomaterne i mindre stykker og hæld dem med væden
uden om peberfrugterne. Drys lidt salt og peber over.
Sæt fadet på ovnristen midt i ovnen ved 200 °C i ½-¾ time.
Dryp af og til med tomatsaften.

 
SERVERING:
Server peberfrugterne i fadet og giv rispilaff til.

 
RISPILAFF:
Svits 2 finhakkede skalotteløg i lidt smør, indtil løgene er klare.
Tilsæt ris og bouillon i stedet for vand efter brugsanvisningen
på pakken og kog risene.

 
Variation af retten:

 
FARSEREDE AUBERGINER:
Stilken skæres af 2 auberginer som flækkes på langs.
Der hules så meget frugtkød ud, at skallerne forbliver hele.
Frugtkødet hakkes fint og svitses sammen med 3 spsk finhakket løg
og 2 fed knust hvidløg i olie.
Blandingen tilsættes 2 spsk koncentreret tomatpuré, salt, peber
og ½ tsk oregano og afkøles lidt.
Derefter blandes den med 400-500 g hakket lamme- eller oksekød,
2 æg og 2-4 spsk mælk.

 
Farsen fordeles i de udhulede auberginer, som lægges i et
smurt ildfast fad.
Farsen drysses med reven parmesanost, og en smørklat lægges på hver.
Fadet sættes i ovnen ved 200 °C i ca. ¾ time.


Tips:
Store peberfrugter flækkes på langs og fyldes med fars.
Farserede peberfrugter egner sig til dybfrysning.
Indfrys dem i alufoliebakker.
Optøes i ovnen ved 150 °C på 1-1¼ time.
Farserede auberginer egner sig ikke til dybfrysning.

 
Se alle de bedste opskrifter med hakket kød

✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Grill, Tøm køleskab,
 Mad til 1 person, Menuer, For børnekokke, Mad på 30 min, Airfryer og meget mere
Få de bedste madopskrifter med madABC.dk - Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 46 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her