Logo

Fersk krydret oksemørbrad i skiver - 17 fedt %

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den klassiske carpaccio med masser af parmesan og et hav af olivenolie kender de fleste. Da oksemørbrad er et magert kødstykke, er denne forret ideel at servere, hvis man undlader olivenolien og sparer på eller undlader parmesanen. Mørbrad er dyrets møreste kødstykke, og skåret i tynde skiver smelter det på tungen. 2 personer.
 
100 g oksemørbrad
½ dl balsamico-eddike
20 g akaciehonning
salt og peber
1 skalotteløg
½ bundt radiser
2 spsk kapers
frisk basilikum
2 små skiver brød a 20 gram
 
Oksemørbraden befries for sener og fedt.
Derefter kommes den i fryseren, da det ellers ikke vil være muligt at skære den i millimetertynde skiver.
Efter ca. 6 timer tages mørbraden ud og lægges i køleskabet i 15 min.
Imens koges balsamico-eddike og honning sammen i en gryde, indtil konsi­
stensen bliver som sirup.
Den halvfrosne mørbrad skæres i tynde skiver og lægges fladt på tallerkenerne, hvorefter den garneres med salt, peber, hakket skalotteløg, radiser i skiver og kapers.
Hæld balsamicosaucen over med en ske og pynt med rigeligt basilikum.
Server en lille skive brød som tilbehør.
 
Tips: Bortset fra at kødet skal i fryseren i ca. 6 timer, er retten hurtig og let at lave. Det er dog nødvendigt, at man er indehaver af en stor og rigtig skarp kniv, da det ellers aldrig vil lykkes at få skåret mørbraden i tilstrækkelig tynde skiver.
Da kødet er fersk og trænger til modspil, er det vigtigt, at tilbehøret er lidt syrligt og markant.
 
Næringsberegning pr. person.
Fedt:           3,1 g   17e%
Protein:        12,6 g 31e%
Kulhydrat:    21,5 g 52e%
Kostfiber:    0,8 g
Energiindhold inkl. brød: 698 kJ

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.263 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her