Logo

Fiskefilet i luftig vinsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskefilet i luftig vinsauce

Fine fiskefileter, sunde grønsager og en luftig sauce får tænderne til at løbe i vand.

• Fisk er rig på protein og jod, og er desuden mager mad. Gæstemad.

Forberedelse 40 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Fiskefilet i luftig vinsauce:

600 g fiskefilet (torsk eller fladfisk)

2 spsk friskpresset citronsaft

salt, hvid peber

½ porre

1 lille squash

2 gulerødder

2 skalotteløg

2 spsk smør eller margarine

1 dl frosne grønne ærter

1 dl tør hvidvin

3 dl fiskebouillon eller hummerfond (fortyndet)

1½ dl fløde 13%

1 æggeblomme

frisk kørvel eller persille

 

* Fremgangsmåde:

1 Sæt ovnen på 200 °C.

Rens porre og squash, skræl gulerødderne.

Skær alt i fine strimler. Hak skalotteløgene fint.

 

2 Smelt det meste af smørret på en pande.

Damp skalotteløgene i fedtstoffet et par min.

Kom derefter de strimlede grønsager på og lad dem stege med et par min.

 

3 Smør et ovnfast fad med resten af smørret.

Læg grønsager og ærter i bunden.

Dup fileterne tørre, pres citronsaften over, drys med salt og peber og læg fisken på grønsagerne.

Tilbered under folie midt i ovnen ca. 15 min.

 

4 Bland vin, bouillon og 1 dl af fløden i en gryde og bring det i kog.

Pisk resten af fløden luftig med æggeblommen.

Pisk det i saucen.

Lad saucen blive varm, men den må absolut ikke koge.

 

5 Tag fadet ud af ovnen og hæld saucen over.

Garner med kørvel eller persille.

Server straks.

 

Tips & råd

 

Fiskefilet i luftig vinsauce

De fleste rundfisk, som fx sej eller torsk kan bruges til retten.

Fladfisk som rødspætte. sø- eller rødtunge er lidt mere luxus,

Stegetiden kan variere.

 

Fiskefilet i luftig vinsauce

Når man jævner en sauce med æggeblomme, må den absolut ikke koge, efter at æggeblommen er kommet i. Så skiller den og bliver grynet.

 

PR. PORTION: Kalorier 295 = Kilojoule 1237

Kulhydrat 11 g Protein 30 g Fedt 14 g (43%) Fibre 3 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.747 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her